Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
på at bevare og konstitutionelt at udvikle dets forbindelse med
kongeriget, men samtidig at hævde dets historiske
selvstændighed ved en egen landdag, særlig styrelse og særlige
domstole. Holstens forhold overlod man det til fremtiden at ordne,
man tænkte vel nærmest på en ren personalunion med
Danmark-Slesvig.
Dette program, der fremtrådte for offenligheden i kongens
svar til den slesvigholstenske deputation og i proklamationen
til Slesvigerne efter oprørets udbrud, var i virkeligheden i god
overensstemmelse med den bestående statsret og den historiske
udvikling indtil 1834, og det blev ikke uden føje det faste
punkt, til hvilket man i de nærmest følgende år jævnlig kom
tilbage.
Imidlertid udviklede begivenhederne sig på halvøen; det
revolutionære Tyskland sendte sine tropper over grænsen, vor
hær blev kastet tilbage fra Danevirke, medens stormagterne
begyndte diplomatiske forhandlinger og øvede en stærk pression
på Danmark for at få sat en stopper for revolutionen nordpå.
England fremsatte da som en praktisk udvej tanken om at
dele Slesvig, således at den nordlige del indlemmedes i
Jylland, den sydlige i Holsten, eller således at der oprettedes to
hertugdømmer af det ene. Delingstanken var dengang alt
oftere fremdragen fra slesvigholstensk side, således af hertugen
af Avgustenborg i stænderforsamlingen; men han havde kun
tænkt på en afståelse af Haderslev amt til Nørrejylland, og
da man senere i Rensborg kom tilbage dertil, vilde man højst
hertil lægge nogle få af de nærmeste distrikter.
Martsministeriet var ikke uvilligt til at forhandle på grundlag af en
deling, da det ikke troede at kunne opnå nogen bedre fredsbasis,
men på dette punkt mødte det en bestemt modstand hos
kongen og hans omgivelser såvel som i den offenlige mening.
I Juni måned åbnedes derfor forhandlingerne i London med
Slesvigs selvstændighed som program. Udenrigsministeren grev
Knuth gjorde i sin instrux for de danske sendebud gældende,
at en deling vilde være næsten umulig allerede af den grund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
