Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved hvilken alting holdtes svævende, fremkom derpå Clausen,
Madvig og Sponneck med det forslag, at foretrække en deling
af Slesvig med fyldestgørende garanti for den nordlige dels
forbindelse med kongeriget fremfor en selvstændighed og
uklarhed i de statsretlige forhold, som måtte anses for fordærvelig
i sine følger. Det blev gjort gældende, at man vel kun
nødtvungent burde vige fra det i de uklart opfattede
fredspræliminarier givne grundlag, nemlig Slesvigs selvstændighed i politisk
forbindelse med Danmark, men at indrømmelser, hvis de skulde
vise sig uundgåelige, hellere måtte træffe området end
forbindelsens inderlighed og varighed. Sponneck imødegik de
indvendinger, som kunde rejses fra Slesvigernes egen side, med
den bemærkning, at de ved selv at dele sig i den blodige
kamp, som nu var ført, havde forbrudt enhver ret til
vedblivende at udgøre et hele, aldeles bortset fra, at enhver stat
er nødt til, for sin egen rednings skyld, at slutte en fred,
således som den kan fås. Ja han fremhævede det som en
uforsvarlig uret imod den tro befolkning i Nordslesvig ikke nu at
redde den for at gå tilgrunde i en usalig politisk forbindelse
med Holsten.
Den uenighed, som således opstod i statsrådet og kun
med møje holdtes nede i den følgende tid, fandt først
efterhånden sin afgørelse ved begivenhedernes egen udvikling.
Underhandlingerne begyndte først i December måned og tog
deres udgangspunkt i hvad der året før var påtænkt: et
konstitutionelt fællesskab mellem de to landsdele i alle fællessager
(udenrigspolitik, hær, flåde og finanser) med en særlig fri
forfatning for hertugdømmet for alle andre anliggender. Men det
var ikke Preussens vilje at komme til en endelig overenskomst
på dette grundlag. Ved en snild benyttelse af sin dobbelte
egenskab som stormagt og som den ene af de ledende magter
i forbundet opnåede det at forhale enhver afgørelse og at
bringe forhandlingerne stadig længere bort fra præliminariernes
grundlag. Ligeledes forstod man i Berlin med stor dygtighed
at sammenblande de særlige forhandlinger mellem kongen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
