Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbundsmagterne om Holsten såvel som de samtidige
forhandlinger om arvefølgens ordning med dem om Slesvigs stilling
til kongeriget. Resultatet af det hele blev den såkaldte „simple
fred“ af 2. Juli 1850, hvorved krigstilstanden ophørte, medens
Danmark i henhold til en hemmelig artikel i våbenstilstanden
gjorde forsøg på med våbenmagt at sætte sig i besiddelse af
Slesvig. Før hæren derefter rykkede ind i hertugdømmet,
udstedtes efter aftale kundgørelsen af 14. Juli, i hvilken Slesvigs
selvstændighed forkyndtes som kongens ufravigelige forsæt.
Et sejrrigt felttog gjorde kort efter ende på oprørernes
herredømme i Sydslesvig.
Samtidig trængte stormagterne på overfor Tyskland for at
få ende på den revolutionære tilstand i Holsten. Det tyske
forbund var ved at rekonstruere sig, men kunde ikke opnå
Ruslands anerkendelse, sålænge dette hertugdømme stod i våben
imod sin legitime landsherre. Forhandlingerne fik derved et
helt nyt grundlag: monarkiets genoprettelse under en eller
anden form i hele sit tidligere omfang, med en anerkendt
fælles arvefølge. Det viste sig nu at være forholdsvis lettere
at enes på dette end på det tidligere grundlag, og i foråret
1851 kunde kongen sammenkalde de „ansete mænd“, 9 fra
Slesvig og 6 henholdsvis fra kongeriget og Holsten, for at
gøre forslag til landsdelenes indbyrdes ordning. Flertallet af
„notablerne“, nemlig de 6 fra kongeriget og 8 fra Slesvig,
enedes om programmet fra November 1848: et selvstændigt
Slesvig i konstitutionel forbindelse med kongeriget, begge i løsere
forhold til Holsten, der skulde have sin særlige styrelse, egen
hærafdeling osv. Herimod opstillede de 6 Holstenere fordringen
på et Slesvig-Holsten, medens en enkelt Slesviger, etatsråd
Prehn, gjorde udkast til en forfatning for „helstaten“, en fælles
konstitutionel ordning af alle landsdelene. Den almindelige
reaktion imod omvæltningerne fra 1848 var imidlertid voxet
fra måned til måned og havde hos os en redebon støtte hos
det konservative parti, der ikke havde øje for de fremtidige
farer ved det uafgjorte forhold til Tyskland. Kongen selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
