- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
106

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Sønderjyllands særegne plads i vor historiske udvikling.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udbrud i digtet „Hrolf Krake“, hvor han omtaler Bødvar Bjarkes
besøg hos den danske bonde:

Så sadde de dér tilsammen, o hvilken salig lyst,
som skjalden endnu mindes med dybt bevæget bryst, —
når Norges ædle sønner til Sjølund stævned’ fri
at knytte brodervenskab, — hvi er den tid forbi!


Også dette tab har vi et levende minde om i det stykke
Norge, der forblev under kronen: øen Island. Som Bornholm
kan det give os enkelte udmærkede mænd, det kan ved sin
ejendommelighed og sin store fortid kaste en vis glans over
den gamle krone, men det står for fjernt, for fattigt og for
løsrevet til at gøre sig selvstændig gældende selv i vort lille
samfund. Den rige Vexelvirkning med et betydningsfuldt
højnordisk element gik tabt med Norges krone.

Så er der tabet af Sønderjylland. Her var der ikke tale
om en særlig natur eller et eget led i det gammeldanske rige
med folkelige eller sproglige ejendommeligheder. Landet er
snarere som et „Lille-Danmark“, halvt øernes, halvt
Nørrejyllands natur, begge i mindre træk, og det samme gentager
sig i befolkningens karakter og mundart. Dertil kommer, at
det er så ringe i udstrækning, at dets tab i og for sig neppe
kunde betyde meget til en tid, da rigets øde strækninger
opdyrkes og folkemængden voxer i en hidtil ukendt grad.

Og dog er det et tab, som er gået den nulevende slægt
så nær til hjerte, som noget tidligere kan være gået samtiden.
Måske tildels fordi vi havde så lidt at tabe, dog vel især fordi
i vore dage nationalitetstanken kom til og gav adskillelsen
noget af folkedødens rædsler. Hin befolkning, som blev ladt
i stikken, var vågnet til national bevidsthed samtidig med hele
det nyere folkelivs udfoldelse i kongeriget; det ene havde støttet
det andet og syntes uadskillig sammenvoxet dermed. Norge
var gået bort til et frit selvstændigt liv; Sønderjylland gik
hårde trængsler imøde.

Og dog er denne umiddelbare menneskelige og nationale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free