- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
113

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Sønderjyllands særegne plads i vor historiske udvikling.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

exempel af Nordens historie. Da Island byggedes, var det en
højt begavet og rigt udstyret slægt, som nedsatte sig der, og
livet deroppe fik et præg af storhed og kraft, som har vakt
alle følgende tiders beundring. Samfundet ordnedes efter fint
gennemtænkte og vel afvejede love, udviklingen fulgte den i
de nær beslægtede kongeriger eller ilede stundum forud for
den; storslåede karakterer og begavelser blandt mænd og
kvinder førte et liv og bestod kampe, om hvilke mindet
vedligeholdtes i århundreder, indtil det udformedes i den
enestående sagaliteratur. Således gik det i adskillige slægtled;
men så gjorde naturens fattigdom og den afsides beliggenhed
sin frygtelige ret gældende. Forbindelsen med de store lande
sygnede hen og den medfødte kraft vendte sig indad, til stadig
voxende ufred og indre fejder. Altinget, det frie samfunds
stolthed, blev en tumleplads for tovtrækkerier; øens kløgtigste
hoveder studerede lovene, ikke for at kende dem og vejlede i
deres rette forståelse, men for på snildeste måde at kunne
omgå og bortfortolke dem. Det gælder om at møde med de
fleste stemmer, hvordan de end skal skaffes tilveje; senere
gælder det om at møde med de fleste bevæbnede. Denne
situation var det som bekendt, der hidførte fristatens undergang;
hvad der havde givet Island sin glans, tabte sig; tilbage blev
alt det brutale, det troløse, den ustyrlige trang til for enhver
pris at ydmyge sine modstandere. Så gar partiførerne til
udlandet. —

Også vort folk har denne medfødte rigdom i evner og
fortid, som ikke lader sig fornegte og ikke kan glemmes; vi
kan ikke i længden leve på åndelig og folkelig fattigdom.
Enten må vi udvide vor synskreds og skaffe os større forhold
som folk, eller også vil individerne før eller senere sprænge
folket og med opgivelse af fortiden slå ind på nye og rigere
baner. At blive et andet Island med århundreders drøm om
en længst forgangen herlighed er umuligt på det sted, hvor
vort land ligger, og under de materielle betingelser, som vi
har. En tid lang vil folkets ypperste mænd nøjes med i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free