Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledningsforedrag til en forhandling om forsvarssagens stilling for tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deraf vilde opstå en almindelig krig, vil ingen forudsætte; vi
kan kun vente et overfald midt under en verdenskrig eller
som indledning til en sådan. Men den magt, som under
sådanne forhold angriber os, gør det ufravigeligt for at bruge
vort land eller vore hjælpekilder til selve krigens førelse; ingen
stormagt vil have råd til under en stor krig at splitte sine
kræfter uden en bestemt øjeblikkelig hensigt, et enkelt formål,
som er et led i den samlede aktion mod fjenden. Men til den
ende besætter man ikke Jylland og Fyn, eller Sælland og
Låland, det vilde kun splitte kræfterne uden at bringe andre
fordele end dem, der kommer af sig selv, når kampen er til
ende og rigets stridsmagt knust, — man retter sit stød mod
København, for på én gang at tilintetgøre al samlet modstand
og for at få det eneste punkt i sin hånd, som kan få en
afgørende betydning under en verdenskrig. Her har man en
rummelig, let tilgængelig og sikker havn, her er indretninger
til at forsyne og udbedre en flåde, her er der kul, jern og
arbejdskraft til at skaffe alt det tilveje, som en hær og en
orlogsflåde trænger til; her er endelig et sikkert
tilbagetogspunkt efter et mislykket foretagende. Den, der først har
København i værge, vil ikke opgive det igen, han vil befæste
det sikrere og sikrere dag efter dag — vi vil selv komme til
at udføre arbejdet og betale materiellet —, og når freden
sluttes, vil vi være med iblandt den skillemønt, med hvilken
de spillende betaler deres beter.
Denne betydning for København gør det også umuligt at
tænke på at vælge et andet punkt her i landet til vor faste
våbenplads for hær og flåde, f. ex. Agersøsund, Helsingør eller
Kallundborg. Med en sådan fæstning vilde det upåtvivlelig gå
os, som det 1860 gik kongen af Neapel med Gaeta. Garibaldi
tog hele hans rige, først Sicilien, så fastlandet, hovedstaden
hyldede en anden konge og alting lavedes om, landet
indlemmedes i Sardinien osv. Og imedens sad kongen med sin
hær i det uindtagelige Gaeta; de fleste havde alt glemt ham,
da han mange tider efter opgav det og man hørte om hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
