Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledningsforedrag til en forhandling om forsvarssagens stilling for tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordrives af forterne i Øresund, end sige af dem på Sælland.
Det kunde spille en rolle i de årlange kaperkrige, og dog var
det jo dengang almindeligt, at søstæderne var befæstede; nu
vil det ikke kunne få indflydelse, ligeså lidt som et muligt
udbrud af en vulkan hindrer bebyggelsen af dens sider eller
af sletterne ved dens fod. Hvad derimod omegnens skønhed,
med andre ord Dyrehavens bevarelse, angår, da fortjener den
vistnok en omhyggelig overvejelse, siden den har været
udgangspunkt for en så levende og ihærdig agitation. Lad os
derfor et øjeblik tænke denne tanke til ende og ikke blive
stående ved det første indtryk på følelsen. Der vil vel ikke være
grund til her at gå ind på en så snæverhjertet undersøgelse
som den, om ejendomspriserne i Ordrup og omliggende byer
vil synke eller stige, når der opføres skanser i de egne; sligt
kommer ganske naturligt under debat, hvor der er strid om
en jernbanes retning, men kan ikke gøres gældende, hvor et
helt folk drøfter betingelserne for sin fremtidige tilværelse. Af
større betydning vilde det være, om de mænd havde ret, som
med megen varme har søgt at hævde Dyrehavens betydning
for vor hele folkelige bevidsthed, som genstand for digternes
sange og som et samlet udtryk for det skønneste i vort lands
natur. Dette har tilvisse sin berettigelse; men lad os så
alvorligt gøre os den tanke nærværende, at indsigtsfulde mænd,
til hvis ord vi har tillid, kom til den slutning — som jeg
ikke kan indsé, man kan undgå at komme til —, at den ene
halvdel af Dyrehaven må ofres, hvis vi skal gøre os håb om
at føre et virksomt forsvar mod den side. Hvem vil da tage
det ansvar på sig at sige nej til en sådan fordring?
Allermindst vistnok netop de mænd, som har sans for skovens
skønhed og poesi. Thi hvis det nu skete, at denne skov en
dag kom til at give læ for en fjende, som herfra blev herre
over staden og riget, hvor vilde da denne skønhed og denne
poesi blive af? Den vilde blive en forbandelse i vort folks
historie, dens skønhed vilde blive et stik i hjertet for hver
dansk mand og kvinde, vi vilde skamme os ved at vise den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
