Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledningsforedrag til en forhandling om forsvarssagens stilling for tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frem til de fremmede, og vi vilde hade de digte, som
fortæller om dens fred og hvile. Nej, kan skoven ikke blive,
hvor den nu er, uden at udsætte os for fare, da må den vige
pladsen jo før des bedre; vi får vel råd til at plante en anden
skov ved Sundets bred. Lad være, at denne i lange tider vil
blive lav og ringe imod den, vi mister; ingen dansk vil dog
kunne se den uden at „blive hed“, thi med den vil der gro
minder op om et stort øjeblik i vort liv. Og den, der tror,
at digterne kun vil mindes den gamle, stolte skov, og at de
vil tænke på den med vemod, han kender ikke digterne; deres
sange vil snart kaste poesiens guld over de unge toppe, og de
vil danne et nyt sagn om den vandrende skov; hvad ingen
holdt for muligt, vil de sige, det skete, da det danske folk
havde sin besøgelse: skoven rev sig løs fra sine ældgamle
rødder for ikke at blive et skjul for fjenden, og båren af
væbnede mænd vandrede den bort til andre bakker og dale. —
Tror De, at digteren kun ser på de mægtige stammer og
mangler øre for de store tanker og den stærke vilje, der fødes
af et folk? Fra den side skal man vel vogte sig for at ville
træde tanken om vort forsvar i vejen.
Der er endnu en indvending, som jeg må imødegå, nemlig
den, at vi ikke kan komme til en forhandling om forsvaret på
grund af de politiske forhold. Jeg vil herimod opstille en
anden påstand: når vi ikke går til at forhandle om forsvaret,
kan de politiske forhold let tage en fordærvelig vending. Vort
folks historie viser os, at de største samfundsomvæltninger har
havt en væsenlig grund i stændernes stilling til landeværnet.
Således ligger det klart for dagen, at det var bondens uvilje
mod forsvaret, som i Valdemarernes tid bragte magten i
adelens hænder, medens den atter i det 17. århundrede gik over
til kongen, fordi adelen vægrede sig ved at bære de
nødvendige byrder. Og i 1848 så vi de liberale partier, der tog
magten, samtidig at virke for indførelsen af den almindelige
værnepligt og derved frivillig påtage sig en byrde, som indtil
da næsten betragtedes som et ufrihedsmærke. Omvendt har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
