Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsvare granskningens ret, ja dens nødvendighed og
ønskelighed.
Lad os da først og fremmest undersøge, om virkelig alle
foregående tider har haft samme opfattelse af vor historie,
så det først er os, som bryder med den samlede overlevering?
Svaret herpå må blive: på ingen måde; tværtimod.
Hvorledes fremstiller vor histories første mand, Sakso,
fortidens begivenheder? Han står på den katolske kirkes
standpunkt, og han meddeler en lang række sagn som pålidelig
historie. Over halvdelen af hans fortælling har senere tider
måttet forkaste som upålidelig, resten er forlængst bleven
rettet efter andre kilder eller set med andre øjne, skønt han i
århundreder ansås for en usvigelig avtoritet.
På lignende måde er det gået Hvidtfeld, som fortsatte
Saksos historie. Han var Stræng protestant og miskendte den
katolske kirkes store betydning for vort folk; han stod på
adelens højhed og overmagt i samfundet og brød staven over
alt, hvad der havde stået den imod, såvel som over
middelalderens ejendommelige liv. Hans store krønike var i lange
tider folkets bedste skat, endnu Grundtvig taler om det
mægtige indtryk, han modtog af ham i sine drengeår.
Så kommer vi til Holberg og hans Danmarks historie.
Her har alt fået en anden skikkelse: enevælden fremtræder
som den ypperste statsform, medens fortidens håndfæstninger
dadles som overgreb fra adelens side. Det jævne, borgerlige
liv, uden politiske og religiøse kampe, opfattes som det
lykkeligste, og meget, som man før havde fremhævet, bliver lastet
eller gjort latterligt, medens andet nu bliver rost og
fremdraget.
Henimod forrige århundredes slutning kom man atter til
andre opfattelser: enevælden blev kritiseret, kongemagtens
misbrug fremdragne, og bondestandens tilbagegang fra frihed
til trældom skildret med stærke farver. Dette fortsattes af en
række forfattere langt ind i vort århundrede, idet den gamle
danske adel samtidig igen kom til ære og værdighed, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
