- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
139

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hele vort historiske forhold til Tyskland blev fremstillet i et
stærkt fjendtligt, det til Sverige i et afdæmpet og muligst
venskabeligt lys.

Men hvor bliver nu enheden af i denne mangfoldighed?
Det er jo klart, at med synspunkterne er opfattelsen af en
talløs række enkeltheder undergået jævnlige forandringer; hvad
den ene roste, fandt den anden forkasteligt, og omvendt. Når
man til trods herfor, og sikkert med rette, går ud fra, at alle
de skiftende tider har følt sig knyttede til hinanden ved en
fælles historie, så må det vel være, fordi det væsenlige i
denne ligger dybere end i opfattelsen af dens gang og i
fremstillingen af enkelthederne: det ligger i de skæbner, vort folk
og land har fristet, og i de bedrifter, i krigens og fredens
idrætter, som vore landsmænd har øvet, i alt det, som ingen
granskning omstøder og ingen tvivl kan anfægte.

Det spørgsmål ligger nær: har da ikke også vor tids
historiegranskning sin forudfattede opfattelse, som en
efterfølgende tid vil underkende, og er der ikke noget mistrøstigt
i at vide, at man således aldrig når til en uhildet dom om
fortiden? Hertil må svares, at vi i vor tid ikke vedkender os
dette, men opstiller den fordring, at enhver tid skal ses i sit
lys, enhver personlighed opfattes ud af sin egen tid og sine
egne forudsætninger. Om dette altid lykkes, er et andet
spørgsmål, men at det opstilles som formål, og at det
efterstræbes, er det, som giver vor tids videnskab sit præg. Vi
søger altså at forstå den katolske kirke ud af dens egen lære
og gerning, uden forudfattede fordomme for eller imod den;
vi søger at vise adel og almue, enevældens og frihedens
talsmænd samme retfærdighed og samme forståelse. Vi går ikke
ud fra, at vore landsmænd altid har haft retten på deres
side, eller at enhver indflydelse udefra har været fordærvelig
for vort folk, og vi søger at bedømme de historiske
personligheder uden hensyn til, om deres virksomhed behager os
eller ej.

Men for at bane vej for en sådan historieskrivning er det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free