- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
140

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremfor alt nødvendigt at klare det rent faktiske, at få en
opgørelse af, hvad vi ved og ikke ved. Deraf denne
rastløse iver efter at finde nye kilder, „nye oplysninger“, som
betegner vor historiske literatur; deraf den skarpe kritik, som
fortidens overleveringer underkastes. Man søger fra alle sider
at trænge ind til en klar forståelse af den historiske
kendsgerning for at komme til en rigtig vurdering af dens
betydning.

Der er en ubønhørlig nødvendigheds gang i dette.
Udgangspunktet er det ligefremme: vi vilde gerne vide noget
mere om denne begivenhed, denne person, dette historiske
forhold. Vi går da til de rige kilder, som nu står til vor
rådighed og ikke tidligere var kendte, arkiverne og de mange
trykte bidrag fra indlandet og udlandet. Herved forøges da
vor viden til det mangedobbelte; men det nye står ikke i
overensstemmelse med det ældre, vi kommer ind på en
nærmere undersøgelse, og umærkeligt forandres det billed, vi
forhen havde dannet os.

Dersom man nu vilde tænke sig det utænkelige, at ingen
her i landet vilde indlade sig herpå, at vi skød det fra os,
fordi vi var tilfredse med vor historie, som den er overleveret
os, hvad vilde der da ske? Vilde den da blive urørt? Ikke på
nogen måide! Der granskes ikke blot her hos os, men i alle
lande, hos alle vore naboer. Følgen vilde da kun blive, at
vor historie blev skreven af vore fjender; thi i forholdet mellem
nationerne er det jo især fjendskabet, som får fremtrædende
historisk betydning. Vore krige med Sverige vilde blive skrevne
af svenske, med Tyskland af tyske forfattere, og så
fremdeles. Men krigenes historie kaster lys tilbage og fremad over
fredens tider og fælder dom over folkenes kraft, evne og
åndelige egenskaber: retfærdighedsfølelse, udholdenhed osv.
Mange af vore mest udmærkede mænd har deres gerning i
forhold, som andre må bedømme anderledes end vi selv. Det
er en ulykke at få sin historie skrevet af fremmede; det store
og udmærkede bliver miskendt af dem, vor ret fornægtet, vor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free