- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
141

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uret og vore fejl mangefold forøgede. Om der ingen anden
grund var for os til at oplyse historien, måtte denne alene
være fyldestgørende, at vi dog ikke vilde undgå det nye, men
at det vilde komme fra de fremmede, uden den dybere
forståelse, som kun den indfødte kan have, uden den sympati
for fædrelandets sag, som uvilkårligt følger enhver forfatter.

Men om nu disse betragtninger end må overbevise enhver
om den kritiske historiegransknings nødvendighed, vil man
dog stadig kunne vente at se den betegnet som et nødvendigt
onde, da det er en almindelig opfattelse, at den formindsker
de store navnes glans uden at give os vederlag i noget andet
og bedre. Men dette beror på et forhold, som man kunde
kalde et optisk bedrag. Historien, som den lever i
overleveringen, samler alt om enkelte personer og faa navne. Jo
længere vi går tilbage, des mere er dette tilfældet. I oldtidens
sagn er der næsten kun tale om konger, efterhånden kommer
enkelte mænd op ved siden af dem, først senere bliver
skuepladsen rigere og de historiske navne mere mangeartede. Det
er som et landskab ved dagens frembrud; solens stråler falder
først på bjergenes top, derefter går de nedad, indtil dagen
fylder hele landet. Det er en barnlig opfattelse, at de
verdensbekendte bjerge hæver sig lodret fra sletten i hele deres højde;
kun medens lyset dvæler på deres mægtige top, medens de
lavere bjergtoppe ligger omkring deres fod som ubetydelige
tuer, kan forestillingen om dette ensomme fastholdes.
Efterhånden som lyset trænger nedad, vil det blive åbenbart, at de
højeste tinder omsluttes af andre, der også er høje og
mægtige, og at det fra dem går gradvis nedad mod dalen. De
højeste bliver derfor ikke lavere, de taber kun det falske skin
af at hæve sig umiddelbart op over sletten. Vil vi
undersøge det nærmere, hvad der har gjort, at enkelte ensomme
storheder i vor fortid ligesom er bleven mindre, da er det
langt mere dette, at andre er bleven hævede ved deres side,
end at de selv skulde have mistet det, som udgjorde deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free