- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
145

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

delen udelukket fra den videnskabelige literatur og helt ude
af stand til at sigte det virkelig vundne fra det tvivlsomme.

Her må det da først og fremmest holdes fast, at vejen
går gennem lærebogen. Det er forfatteren af denne, som må
gøre det nødvendige arbejde, for at fremstillingen af vor
historie kan skride frem i videnskabens spor. Læreren bør have
for øje, at det har ingen hast; selv om bogen var lidt
forældet, da den kom ud, og bliver det endnu mere, når den
bliver ældre, skal han ikke være for rask til at forlade den.
De, som kender Povl Møllers skrifter, vil blandt hans
pædagogiske strøtanker huske en træffende ytring, som lyder
således: Den forfængelige lærer siger: der tager du s’gu fejl,
min gode Abraham Kall (den tids lærebogsforfatter); nej, min
gode ven, det var år 235, om jeg tør bede. Disciplene,
fortsætter han, få da ubegrænset ærbødighed for en mand, der
endog kan rette en, som har skrevet bøger. Nu vilde en
rettelse af bogen vel næppe dreje sig om et enkelt tal, og det
er ikke usandsynligt, at en forstandig lærer vilde kunne finde
en passende form for en rettelse til bogens fremstilling i et
eller andet punkt, men han vilde dog her være inde på et
farligt område. Gentages det tilmed oftere eller jævnlig, vil
der i de fleste tilfælde ske mere skade end gavn derved; man
kan ikke noksom anbefale her at gå varsomt frem. Der kan
let for barnets forestilling komme en usikkerhed ind, som det
da slet ikke forstår at begrænse, så de væsenligste og mest
utvivlsomme tildragelser bliver usikre og tvivlsomme. Langt
hellere må læreren fastholde, hvad bogen giver, selv der, hvor
han ad anden vej er kommen til kundskab om en anden
opfattelse. Kun hvor en fyldig og levende fortælling kan bøde
på et brud med bogen, vil dette være tilrådeligt.

Det, man nemlig må holde fast som det væsenlige i
historieundervisningen, det er ikke korrektheden, som vi jo
dog aldrig når, men varmen og inderligheden i meddelelsen,
som enhver kan yde, der selv er grebet af emnet. Spørger
vi os selv, hvad det er, vi mindes med glæde fra vor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free