- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
155

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rensborg, 24. Marts 1848.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis det var blevet resultatet, vilde have øvet en mægtig
løftende indflydelse på den danske hær og hele det danske folk,
både dengang og i kommende tider.

Hr. kaptejn Meidell har givet udtrykket „plet på den
danske hær“ en så kvalificeret betydning, som det efter
sprogbrugen ingenlunde har. Vi siger i en bekendt
fædrelandssang:

„Hver glans, hver plet vil jeg bære,
som falder på Danmarks navn!“


og vi finder deri det fyldigste og inderligste udtryk for vor
kærlighed til fædrelandet. Kun dåren nægter, at alt
menneskeligt har pletter; vi finder dem hos vore konger og stormænd,
i vore institutioner og vor lovgivning, hos hær og flåde, i
folk og rige. En sådan plet er efter mit skøn tildragelsen i
Rensborg.

Ikke, at jeg ikke skulde kunne finde en nærliggende
undskyldning for, hvad der dér blev forsømt. Enhver vil kunne
forstå den menneskelige svaghed, der halv uforberedt, til trods
for al forberedelse, stilles overfor en afgørelse, i hvilken det
gælder at sætte livet i vove med stor sandsynlighed for at
sætte det til. Men den, som ikke er rede til i rette øjeblik
at gribe til sværdet, bør ikke tage imod officerspatent, ligeså
lidt som den, der ikke kan fælde en dødsdom, bør blive
dommer, den, der ikke kan foretage en operation, læge.

Hermed skal jeg overlade drøftelsen af denne sag til de
militære. Kun i anledning af kaptejnens slutningsbemærkning,
at mit „ord“ nemlig „kan bringe forvirring i militære
anskuelser om ære og pligt, hvorved det kan blive årsag til
virkelige pletter på den danske hær“, skal jeg endnu tillade
mig en bemærkning. Det forekommer mig nemlig såre misligt
for en officer at ville bibringe læge læsere den forestilling, at
militære æresbegreber eller tjenesteregler under kritiske
tidsforhold, ved hjælp af begreber som det at „tie i geleddet“ o.
s. v. kan svække de forpligtelser, som for den almindelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free