Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tømmermester H. Kayser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da vor skæbne udvikledes til den sidste afgørelse, holdt han
sig tilbage og nøjedes med som menig at støtte den
nationale politik, skønt han ikke var uden bekymringer ved dens
dristige forløb. Men da ulykken havde rammet os og førerne
trak sig tilbage i mismod og mistvivl, trådte Kayser frem i
første række for at hjælpe til at redde, hvad der endnu ikke
var tabt og ikke kunde tabes på valpladsen eller i rådsalen,
selve den danske folkelighed og det danske modersmål syd
for den nye grænse. Det skal mindes til hans ære, at han
dengang istedenfor at gå i rette med dem, der kunde siges
at have større eller mindre skyld i ulykken, tænkte på at
afværge dens værste følger. Hvad der i en årrække blev gjort
for at vedligeholde dansk undervisning og oplysning af
enhver art i Nordslesvig, fandt en sikker støtte i Kayser og
gennem ham hos mange venner og meningsfæller, og han
trættedes ikke i denne gerning af en menneskealders
ensformige gang fra nederlag til nederlag overfor en hensynsløs
fjende af alt dansk åndsliv. Og mangfoldige er de
Sønderjyder, som i årenes løb fandt en personlig støtte hos Kayser,
når forholdene i hjemmet uforskyldt bragte dem i bryderier
eller kastede dem ind i nye og vanskelige forhold. Hans tro
på, at disse prøvelser engang vilde få ende, var urokkelig og
på det nøjeste sammenvokset med hele hans livsanskuelse;
han anså det for umuligt, at den rå fysiske overmagt for
bestandig skulde kunne træde folkenes og menneskenes naturlige
ret under fødder og kue udviklingen af det åndsliv, som har
sin rod i modersmålet og alle folkets fortidsminder. Og det
var ham en trøst før sin død at lægge mærke til, at kampen
for disse livets største goder, så langt fra at måttes, tog et
nyt opsving og fik ny næring hos de unge.
Hans minde skal være os dyrebart; hans navn skal
bestandig nævnes blandt dem, der i trange tider aldrig
mistvivlede om fædrelandets fremtid!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
