Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femhundredårsmindet om Kalmarunionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mente ikke, at nogen dybere grund havde fremkaldt den
mærkelige sammenslutning. Anderledes, da for en 60 år siden
den såkaldte Skandinavisme kom op; da forklaredes unionen
ud af en dyb, aldrig helt fornægtet trang hos de tre
beslægtede folk til at danne et folkesamfund. Man fremdrog, hvad
der i århundredernes løb talte for denne opfattelse, statsmænds
og historikeres udsagn, og man henviste til den uimodsigelige
lighed i de tre folks udvikling. Da Geijer i Upsala stod
overfor studenterne fra de fire nordiske universiteter, der bragte
ham deres hyldest, udbrød han: „Gud velsigne jer og jert
håb; jeg deler det!“
Men da så dette håb — forvisningen om, at de tre folk
for fremtiden vilde dele ondt og godt med hinanden — brast,
da formørkedes også det lyse blik på fortiden, og yngre
historikere fremsatte den påstand, at hin forening i Kalmar var
fremkaldt af tidens lyst til at danne store riger og en alt
overskyggende kongemagt, medens de tre folks indbyrdes
slægtskab var en helt underordnet omstændighed.
Det kunde da se ud, som om vi havde valget mellem to
helt modsatte forklaringer; men dette er dog ikke tilfældet.
Enhver stor og omfattende historisk tildragelse har flere rødder,
således som det i vore fædres gudetro hed om verdenstræet;
det er sammenstødet mellem ofte helt forskellige
grundbetingelser og særegne tids- eller stedsforhold, som frembringer det
største og mærkeligste i det enkelte menneskes eller
folkenes liv.
Således også i dette tilfælde. Der lå i tiden en
tilbøjelighed til at samle flere riger eller fyrstendømmer under én
krone, hvad enten det nu kunde ske ved arv, giftermål eller
erobring, og som oftest gik kongemagtens udvidelse hånd i
hånd hermed. Endog de frie handelsstæder sluttede sig stadig
nøjere sammen for at forøge deres magt og rigdom. Der var
da også tydelige tilløb til en forening af de nordiske riger
forud for Margretes tid; kong Magnus havde arvet Sverige og
Norge og satte de tre kroner i sit skjold for at betegne, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
