Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femhundredårsmindet om Kalmarunionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor og skæbnesvanger betydning, at mindet om Gustav Vasa
er rettet mod Danmark. Og ikke mindre skæbnesvangert er
det, at Skånes tab fulgte efter den svenske tilbageerobring af
Gulland, at den ældgamle folkegrænse mellem Sveer og Daner
rned erobringens ret flyttedes til Øresund fra de gamle
skovstrækninger op imod Småland. Skånes folk og land bærer
endnu sit danske præg, og Karl Gustavs navn er en ligeså
stor hindring for en historisk forståelse mellem de nordiske
folk som Kristian II’s.
Dertil kommer den store forskel, man fristes til at sige
modsætning, i hele vor kultur og udvikling. De to sprog er
gået så langt fra hinanden som aldrig før, og de literaturer,
som er fremkomne i dem i de sidste århundreder, ligner ikke
meget hinanden. Samfundsforholdene og det daglige livs
sæder og skikke kan ofte synes at tilhøre helt forskellige
folkeslag.
Endelig Norges særstilling både overfor Danmark og
Sverige, dets udfordrende krav på forandrede politiske forhold og
dets ihærdige arbejde for at udvikle en fuldtud ejendommelig
kultur.
Overfor disse hindringer står dog andre kræfter, som drager
os til hinanden, ja ligesom tvinger os hen imod et snævrere
samliv. Til trods for de bitre minder fra fortiden er det ikke
mindre vist, at der gennem alle århundreder går en bevidsthed
om vort indbyrdes slægtskab. Da selvstændig videnskab og
nationalt åndsliv i det 17. århundrede igen begyndte at
udfolde sig i Norden, tyede alle tre folk tilbage til den fælles
oldtid for i den at genfinde deres ældste minder. Og således
er der til trods for al forskel en indre forbindelse i vor
kulturudvikling, som atter og atter lægger sig for dagen, hver
gang nye åndelige strømninger går hen gennem folkene.
Grundlaget er det samme, grundretningen røber det fælles udspring.
Rent praktisk har dette jo vist sig i den sidste
slægtalder på snart sagt alle områder af samfunds- og åndslivet.
Skønt det store flertal af mænd i tonegivende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
