Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femhundredårsmindet om Kalmarunionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indflydelsesrige stillinger i alle tre riger sikkert nok var uden tro på en
fælles fremtid for de tre folk og ikke i mindste måde tænkte
på at ville forberede noget sådant, er der dog efterhånden
bleven skabt et samarbejde, som ingen tidligere tid har kendt.
Der er to omstændigheder, som har fremkaldt dette resultat:
den, at vi kan forstå hinandens sprog, og den, at vore stats-
og samfundsforhold i det store set har så gennemgribende
ligheder, så mangfoldige berøringspunkter. Samarbejdet er nu
ikke mere indskrænket til videnskaben og literatur en, men har
bredt sig til hele det økonomiske liv og til lovgivningen
såvel som i særlig grad til det omfattende folkelige
oplysningsarbejde. Dermed er det gensidige kendskab til nabolandenes
forhold blevet overordenligt udvidet og mange fordomme
tilintetgjorte. Samfærdselsmidlernes udvikling har gjort sit til
at muliggøre de talløse møder, der er holdte og hvert år
holdes om snart sagt alle anliggender. Når man har villet
gøre gældende, at alt dette kun er tilløb til et livligere
samkvem mellem alle civiliserede nationer, mellem hvilke der jo
alt nu føres mange fælles forhandlinger, så holder det ikke
stik. Ved disse møder kun et ringe fåtal, og man må
indskrænke sig til dem, der kan tale fremmede sprog. De
nordiske møder udmærker sig derimod ved deres talrighed, idet
hver kan tale sit modersmål og uden anden sprogkundskab
forstå alle andre. Intet af de nordiske folk står da heller i
forbindelse med noget ikke-nordisk på en sådan måde, at det
har fjerneste lighed med den, der finder sted mellem os
indbyrdes. Om det finske kan der i denne sammenhæng ikke
være tale, da det i samlivet med Nordboerne jo står som led
i den svenske kultur.
Spørgsmålet er da, om dette samarbejde har sat spor i
folkenes fællesfølelse. Svaret herpå vil falde meget forskelligt
fra de forskellige sider. De fleste vil dog vel være på det
rene med, at der endnu er langt frem med denne
fællesfølelse. Man vil nok forhandling, tilnærmelse, lære noget af
hinanden, men intet der udover. De vanskeligheder, ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
