Print (PDF) - On this page / på denna sida - Femhundredårsmindet om Kalmarunionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gar i Mælarstaden, et uimodsigeligt vidnesbyrd om fællesskabets tilværelse. For os gælder det om at ville og kunne se dette og at vedkende sig det uforbeholdent. De tider er forbi, da det var på moden at erklære sig for Skandinav, da der så at sige var ære at vinde ved at føre ordet for denne sag, da vore største talere og vore bedste digtere gik i spidsen for den. Nu vil man helst undgå at nævne ordet, og man har ingen tillid til tingen. Men dette bør jo ikke afholde den, som tænker anderledes, fra at bekende sin tro, frit at vedgå som sin overbevisning, at adskilte har hverken Nordens riger eller folk nogen fremtid. Shakspeare har skrevet et stykke, "Vintereventyret", hvori han skildrer en konge, som i grum misforståelse forstøder sin hustru, hvorefter han i lange år angrer sin brøde, da han tror at have voldt hendes død. Men en veninde har opholdt hendes liv, og da kongen i en årrække trofast har fastholdt hendes billed, fører hun ham sammen med hende igen. Da så de to, der i deres ungdom elskede hinanden så varmt, igen står overfor hinanden, siger veninden: "Ræk hende hånden! Da hun var ung, da bejled' I til hende; nu, hun er gammel, bejler hun til eder." Der var en tid, da store og små bejlede til den skønne tanke, at samle de nordiske folk; der lød forelskede sange, og talerne var henrevne af de store billeders rigdom. Nu er denne tanke gammel og falmet, men den er ikke død. Den bejler til os, og den vil bejle til vore børn. Og det skal da nok vise sig, at dens skønhed er uforkrænket af årene og atter en gang vil kunne henrive de unge. Ja, den vil end en gang få de gamle, som nu kalder unionen for et tilfælde, der kun så ud som en tanke, til at udbryde: "Gud velsigne jer og jert håb; vi deler det!" - </chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
