Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det slesvigholstenske spørgsmål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorved han bl. a. for bestandig gav afkald på Slesvig. Hans
afkald er dateret 31. Maj 1773 og gælder „Ihro. königl. Majt.
zu Dännemark Norwegen und Dero königl. Cronerben“, og
kejseren lover ikke blot at lade kongerne beholde dette
hertugdømme „zu ewigen zeiten“, men også at ville hindre, „dass
durch andere derselben renunciation zuwider gehandelt und
gethan werde“.
Men alle disse begivenheder og akter eksisterer ikke for
de herrer Max Müller og Karl Jansen, ligeså lidt som de 1837
eksisterede for hertugen af Avgustenborg. Hvis der endda var
gjort et forsøg på at svække deres betydning, kunde man tro
på vedkommendes gode tro; men når de slet ikke nævnes,
skønt de jo er tilstrækkelig bekendte, må man tvivle om den
gode vilje og den ærlighed, uden hvilken enhver debat bliver
rabulisteri.
Preussen har måttet føre to krige for at erobre landet
mellem Hamburg og den jydske grænse. Da der i 1848
udbrød oprør i så godt som alle fastlandsstater, således også i
Holsten, kastede det sig ind i kampen, væsenlig for at
bortlede den demokratiske strøm fra Berlin, men tillige med det
håb at kunne fiske i rørt vande. Sagen mislykkedes, fordi
Ruslands kejser havde overbevist sig om dens sande
sammenhæng og kastede den tyske stormagt tilbage fra sin vej. Da
derimod kong Fredrik VII døde 1863, stod sagerne anderledes.
Preussen lededes af en fremragende statsmand, der samme år
havde gjort Rusland en uvurderlig tjeneste under det polske
oprør og hvem det lykkedes at trække Østrig med ind i
aktionen. Bismarck har selv i de sidste år, da han er bleven så
åbenhjertig, erklæret, at han ikke noget øjeblik troede på de
avgustenborgske fordringer, men straks ved efterretningen om
den danske konges død udbrød: „dat möt wi hebben“. Det
blev en ren og skær erobringskrig, som de evropæiske
stormagter fandt sig i, fordi ingen ledende statsmand forstod at
samle dem til modstand.
Men det er en gammel erfaring, at den som har øvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
