Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det slesvigholstenske spørgsmål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vold og misbrugt sin fysiske overmagt, føler trang til
bagefter at dokumentere, at han også har haft retten på sin side.
Dette vil dog aldrig lykkes enten Avgustenborgerne eller
Preussen overfor Danmark. Kampen mod den tyske stormagt
begyndte 1848 med kongen af Preussens godkendelse af den
slesvigholstenske påstand om de to hertugdømmers enhed og
mandsstammens udelukkende ret til arvefølgen, som hertugen
af Avgustenborg havde fået Fredrik Vilhelm IV til i de
bevægede revolutionsdage i Berlin (24. Marts) at underskrive.
Men denne påstands uholdbarhed og usandfærdighed var netop
dengang uimodsigelig godtgjort i det kongelige åbne brev af
8. Juli 1846 og de kommissionsforhandlinger, hvorpå det
hvilede, og henved 20 år efter kom det preussiske
kronsyndikat til væsenlig det samme resultat. Den danske
kommission bestod af mænd, for hvem hertugdømmernes uadskillelighed
var et attråværdigt mål: foruden kongens privatsekretær Adler
udenrigsministeren grev Heinrich Reventlow-Criminil,
forbundsgesandten baron Pechlin og diplomaten Bernhard Bülow, der
senere endte som statssekretær i det tyske riges
udenrigsministerium under Bismarck. Denne kommission kom til det
utvivlsomme resultat, at hertugdømmet Slesvig ved politiske og
statsretlige begivenheder var bleven uadskillelig knyttet til
kongeriget Danmark og den danske arvefølge, medens den ikke
trøstede sig til at give noget bestemt svar med hensyn til
Holsten, særlig det gamle lenshertugdømme af dette navn.
Der blev senere fra tysk side påstået, at kommissionen havde
været imod det åbne brev, som gav et korrekt udtryk for dens
betænkning, og at det skyldtes kong Kristian VIII’s perfidi,
at det hele statsministerium ikke des mindre underskrev det.
Dette er dog selvfølgelig helt grebet ud af luften. Når flere
medlemmer af statsministeriet modsatte sig udstedelsen af det
åbne brev, indtil kongen overvandt deres modstand, og når
kommissionen selv havde frarådet dets udstedelse, da var det
fordi man fra den side ikke ønskede at lade tvivlen om
Holstens arvefølge komme til orde overfor offenligheden. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
