- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
187

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det slesvigholstenske spørgsmål.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udrustning, som den var. De to stormagter erobrede på denne
måde hertugdømmerne; men da det derefter skulde undersøges,
hvorledes det forholdt sig med Avgustenborgernes ret, kom
det preussiske kronsyndikat som bekendt til det resultat, at
kongen af Danmark havde været eneste legitim landsherre
såvel i Holsten som i Slesvig („Rechtsgutachten bezüglich der
herzogthümer Schleswig, Holstein und Lauenburg, erstattet auf
grund des allerhöchsten erlasses vom 14. December 1864 vom
Kron-Syndikat“, Berlin 1866).

Men dermed var det jo givet, at den danske konges afståelse
til Preussen og Østrig var en fuldgyldig retsadkomst for
erobrerne; hertugen blev skudt til side, og samme skæbne overgik
Østrig efter kampene i Bøhmen. Preussen lovede ved denne
lejlighed (Pragfredens § 5) at tilbagegive de nordlige danske
distrikter i Slesvig til Danmark, men opfyldte aldrig dette løfte
og sidder således den dag idag inde med de to hertugdømmer.

Dette er i virkeligheden hovedtrækkene af de
begivenheder, som man nu søger at fremstille i det lys, som M.
Müller har den resignation at låne sit berømte navn til. Man
må lade fyrst Bismarck, at han er ærligere. Han roser sig
af, og med megen ret, at han har udført hertugdømmernes
erobring med små midler og stor genialitet. Han har benyttet
alle de givne forhold med mesterskab: en ulykkelig, men
uundgåelig nationalitetsstrid; — arvefordringer, der kunde
fremsættes med virkning, fordi de i en menneskealder var
bleven indarbejdede i den tyske befolkning, ikke blot i de
danske hertugdømmer, men hele Tyskland over, og som dog
når som helst med største lethed atter kunde reduceres til
intet ved en upartisk retlig undersøgelse, — og misgreb og
ubehændighed hos danske statsmænd, som ikke i tide indså,
at de stod overfor en hensynsløs, brutal og retsfornægtende
modstander, uden håb om hjælp fra anden side, og derfor
forsømte i tide at arrangere sig med denne modstander for
billigste pris.

Således kom den katastrofe, som ramte det danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free