Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byen Slesvigs virker i middelalderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opgivelser, der går ud fra hin falske forudsætning og dermed
forbinder den anden, at det af ham efterviste virke op om
Mikkelskirken alt var til så tidligt, er altså fuldstændig
forfejlede og vildledende. De tre navne fordeles ganske naturligt
til byens tre sider mod det omgivende land: den vestlige vold
ud til kongeengen var Frisevirket, den nordlige til dammen,
med „Borggaden“ bagved, Angelbovirke, den østlige
Saldergater. Nørreporten kaldes også „Angelboport“ og den sydlige
har vel svarende dertil heddet „Friseport“, ligesom vi i
Flensborg har navnene Friseport og Angelboport [1]; dette stod da i
nærmeste forbindelse med de to virker, der jo iøvrigt
selvfølgelig intet andet kan have havt at bestille med Angelboerne
og Friserne end at de vendte ud mod de af dem beboede
egne. Hvad Saldergater angår, da synes der strængt taget
intet bestemt at foreligge om at der hermed menes et virke;
tvertimod synes adskilligt at tale for, at det her liggende nor
oprindelig dannede det eneste naturlige værn (Lorenzen, s.
297 f.). Det vil da måske være naturligst at forklare
Saldergater, eller som det synes at have hedt: Soldergater, siden
der endnu findes en Solderkobbel, som navn for de veje eller
gader, der gik langs dette byens grænseskel, ligesom der i
ældre tid i Ribe fandtes en „solte gadhe“ [2].
Når dette ældste virke [3] er bleven anlagt, er vistnok
vanskeligt at sige med sikkerhed, men neppe så svært at skønne
med nogen sandsynlighed. Der er her selvfølgelig ikke tale
om det pæleværk, der rimeligvis har omsluttet byen fra
ældgamle tider, understøttet af jordvolde, der kunde give
forsvarerne en gunstigere stilling under et angreb; slige virker
træffer vi jo idelig i sagaerne, og Slesvig havde dem lige for
øje i rigets store grænse vold. Men når talen bliver om den
sandsynlige tid for stenportens og det til den svarende virkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
