- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
218

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv tildels lagt mærke til den modsigelse, hvori han er kommen
med kildernes udsagn. Medens han i sine „Undersøgelser om
Københavns ældste forhold“ (Danske samlinger, 2. række IV
234—50), som var den videnskabelige forløber for bogen om
„København i middelalderen“, kun havde plads for nogle få
huse i jordskyld-kvarteret: „Gaderne ved stranden har således
kun været de små korte Badstu- og Hyskenstræde, der næsten
kun har været bagbygninger til gårdene på søndre side af
Vimmelskaftet“, — så indskyder han i selve bogen de meget
sigende ord: „grundene langs stranden og de små korte“
osv.; thi det var selvfølgelig især den sluttede husrække langs
vandet, der gav dette kvarter sin betydning.
Jordskyld-kvarteret har i virkeligheden i året 1373 lige så mange grunde
som f. ex. Nikolajsogn i Flensborg efter jordebogen 1436, og
dette indeholder dog et stort torv med gader til alle
himmelegne; til de 135 grunde svarer vel også mindst et
indbyggerantal af 1000 mennesker. Men vi vil foreløbig opsætte at gå
nærmere ind på dets grænser og oprindelige dele.

Den éngang for alle fastsatte jordskyld (12 penninge, én
sterling) er en arvefæsteafgift af gårdens bruger til dens ejer,
og den har en væsenlig anden karakter end en bodgæld i
markedstiden. Vore kilder har ingen antydning af en ældre
bodgæld, der er fra først af (i Stadsretten 1254) kun tale om
en jordskyld til biskoppen, og det bliver altid en meget dristig
hypothes at henføre denne til en bodgæld; jordskylden er en
almindelig bekendt afgift i købstæderne, men „burskuddet“
træffes så godt som aldrig udenfor torve og markedspladser i
de allerede fuldt indrettede byer [1]. Skulde vi altså antage en
sådan udvikling her i København indenfor de tidsgrænser, der
her kan være tale om, måtte vi forlange, at der kunde
eftervises spor deraf i de bevarede aktstykker; men intet sådant
er fundet.


[1] Se f. ex. Skanør, hvor erkebiskop Andreas Sunesøn henlægger sine
oppebørsler „una cum reditibus dictis Boreschutt, qui de jure statuto debebantur archiepiscopo
a singulis in eodem foro tabernacula sive tentoria sua figentibus“ til et par nye
præbender. Magnus Matthiæ p. 63.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free