Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligget nærmere end at sige „præst ved denne kirke“, dersom
han havde stået i dette forhold til den? Ja, man måtte i så
tilfælde ganske sikkert have ventet en omtale af hans
deltagelse i dens fornyelse og lignende. Af dødebogen i Lund
ser vi endvidere, at han har været kanik (ved
Lavrentiuskirken), også det kunde man have ventet en omtale af, selv
om man vilde antage, at han ikke oplevede kapitlets oprettelse
i København, hvis dekanat han vilde have været
selvskreven til [1].
Men står det således fast, at Frue kirke ikke er
Københavns oprindelige sognekirke, ikke den, Absalon forbeholdt sig
for sin levetid, men er grundlagt senere af biskop Peder og
fra først af bestemt til kollegiatkirke, — så kan det vel neppe
være nogen tvivl underkastet, at jo Nikolaj kirke er den
oprindelige, medens Peders og Klemens [2], der først nævnes 1304,
senere er udskilte af Frue sogn.
Nikolaj kirkegård strakte sig fordum et ikke ubetydeligt
stykke nord for dens nuværende plads, der er fundet spor af
den under husene på Østergade. Over denne kirkegård førte
der en alfar vej, og da borgerne i året 1296 gjorde oprør mod
biskoppen, var denne plads deres samlingssted, da de lagde
råd op om natten. Den måde, hvorpå kirkegården ved denne
lejlighed nævnes, lader formode, at den endnu dengang havde
betydning som thingsted [3]. Også kirkens indvielse tyder på
en høj ælde. I året 1509 genindviedes den, og hovedalteret
siges da at være viet til st. Nikolaus, det hellige kors og st.
Olav. Dette minder om den st. Olavs blok, i hvilken der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
