Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bidrog til stedets hurtige udvikling uden at få nogen væsenlig
indflydelse på byens nationale præg, dertil var den ældre
befolkning for talrig og folkets selvstændige liv i det hele i en
alt for kraftig udvikling netop på den tid.
Den nye stad blev anlagt regelmæssigt med fire
hovedgader, udgående fra et fælles midpunkt, torvet, thinget og
rådhuset. I nord og syd strakte sig en gadelænge fra Nørreport
over thinget til Ladbro i havnen; hvad der lå vest herfor deltes
ved Vestergade (til Vesterport) i to ulige halvdele, der senere
udgjorde to selvstændige kirkesogne, st. Peders og st. Klemens,
som tillige delte det gamle landsogn: Seredslev, Solbjerg og
Valby, imellem sig; kirkerne nævnes første gang i året 1304.
Mod øst forbandt Tyskemannegade thinget med den gamle stad;
den fulgte ikke som de andre en lige retning, men slog en
bugt mod syd, omtrent ad de nuværende Klædeboder og
Skoboder, en omstændighed, som senere gav den navnet
Vimmelskaftet. Omkring selve torvet samlede sig, som naturligt,
stadens hovedinteresser; mod nordøst fandtes Klædeboderne og
Skoboderne, mod nordvest saltmadsboderne, mod sydvest lå
tre af de fire gildehuse, som nævnes i jordebogen, st. Marie,
st. Peders og Helligånds; mod sydøst førte vejen ned til
Ladbro, en gade, der er lidet bekendt fra den ældre tid, men ikke
desmindre må have spillet en vis rolle, selv om
hovedforbindelsen med havnen gik ad Tyskemannegade til det ældre
midpunkt for handelen. I denne nye stad, som selvfølgelig
fra først af hørte til det sogn, den lå i, Nikolaj kirkes,
grundlagde biskop Peder af Roskilde i Absalons sidste år en
hovedkirke, som var bestemt til at give stedet forøget anseelse ved
at gøre det til et kirkeligt midpunkt for den nærmest liggende
del af stiftet. At denne tanke kunde opkomme og sættes i
værk så kort efter det nye anlægs begyndelse, viser os, at
det må være forholdsvis hurtig gået frem for byen. Vor Frue
kirke fik sin plads ved Nørregade, nord for Klædeboderne,
midt i det livligste handelsrøre; der blev bygget embedsboliger
for dekan (degn) og kaniker, og deres skole kappedes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
