- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
244

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den anselige kirke om at give staden sit fornemme præg. Det
store foretagende støttedes fra alle sider, stadens sognepræst
Eskil kunde meddele dens herre, erkebiskoppen, at
sognemændene enstemmig havde skænket deres del af korntienden
til dens bygning og skrud, og Absalon stadfæstede denne gave;
uden al tvivl føjede biskoppen hertil sin del af tienden, og
sognepræsten gik senere ind i kapitlet som dets syngemester
(cantor). Biskoppens broder Lavrens Sunesøn, der faldt ved
Lena, gav kirken jordegods på Sælland, præsten Eskil gav
den to bols jord på Amager, og snart forøgedes dens
ejendomme med talrige grunde i staden.

I løbet af det 13. århundrede kom hertil de andre
kirkelige stiftelser, som vi træffer i middelalderen; 1238 grundlagde
grevinde Inger af Regenstein Gråbrødreklostret, og i
slutningen af århundredet stiftede biskop Johannes Krog sit
Helligåndshus på det samme strøg, endnu nærmere Tyskemannegade,
kun skilt fra den ved selve husrækken. Grunden til at disse
stiftelser fik deres plads her, må nærmest søges deri, at de
skulde omfatte hele staden med deres åndelige og legemlige
forsorg, medens de to nye sognekirker samtidig byggedes vest
for hovedstrøget. I slutningen af århundredet fik staden
endvidere sin befæstning med de murede tårne, hvis sidste
levninger endnu er bevarede.

III.

Ved en afhandling i „Historisk tidsskrift“, 5. række, 2.
bind („Det ældste København og den nyere granskning“) har
Dr. A. Heise igen bragt liv i et videnskabeligt spørgsmål, som
jeg til sin tid forgæves søgte at bringe til afslutning. For
mit vedkommende kommer dette lovlig sent, da mine egne
arbejder har ført mig meget langt bort fra denne sag, medens
samtidig stoffet for dens behandling foreligger i så stor
vidtløftighed, at det er vanskeligt at magte. Jeg skal derfor kun
tillade mig i enkelte hovedpunkter at give et korrektiv til Dr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free