- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
245

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Heises afhandling, for i alle tilfælde at vise, at denne
ingenlunde bør ansés for et sidste ord, som man måske efter dens
titel kunde tro. Før jeg imidlertid går over til disse enkelte
hovedpunkter, må det være mig tilladt at føje et par ord til
Dr. Heises indledning, i hvilken han søger at give et
tilbageblik over „striden“ og karakterisere de stridendes methode.
Den opfattelse, der her er gjort gældende, trænger i høj grad
til en faktisk oplysning, hvis betydning en historieskriver ikke
burde have oversét. Når man læser Doktorens fremstilling,
må man nemlig antage, at meningsforskellen har drejet sig
om fortolkningen af et og det samme foreliggende stof.
Enhver, som samtidig har fulgt sagen, véd, at det modsatte var
tilfældet. Da Dr. Nielsen fremsatte sin senere fastholdte
opfattelse af Københavns ældste historie, havde han selv kun i
en meget kort tid syslet med dette emne, og af Diplomatariet
forelå der kun et første hefte; det var dengang ingenlunde
nogen almindelig opfattelse, at man i denne forfatter, som Dr.
H. siger, så for sig „en gransker, der ved sine utrættelige
arkivstudier har skaffet sig et så dybtgående kendskab til
Københavns historisk-topografiske forhold som ingen før ham“.
Det vilde ikke være vanskeligt med bestemte anførseler at
godtgøre berettigelsen af en dengang almindelig opfattelse, at
denne afhandling var forhastet. Jeg skrev mit første indlæg
allerede i Avgust 1871, det udkom i November 1872. Mit
stof var ikke større, snarere mindre end det, Dr. N. havde
opereret med; thi han havde brugt aktstykker, som først
senere blev trykte. Jeg skrev intet stridsskrift, men udtalte
forventningen om, at i anledning af Diplomatariets udgivelse
„den tid turde være kommen, da forskellige forsøg på at
overvinde de vanskeligheder, som altid frembyder sig i rigt mål,
hvor talen er om at tilvejebringe et nyt grundlag for en af
usikre traditioner overgroet historie, med rimelighed kan ventes
at ville fremkomme“. Og jeg tilføjede, at „når de følgende
bemærkninger i flere væsenlige punkter fjerner sig en del fra
de resultater, hvortil denne forfatter er kommen, så vil det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free