- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
250

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Frue kirke.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med samme nødvendighed ud af gavens natur; det vil vistnok
være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at eftervise en
kirkelig gave, bestående i tiender, til en kun påtænkt kirke.
Men det er ikke vist, at den derfor har været fuldt færdig
eller tagen i brug. Vort ældste gavebrev, af kong Knud til
Lunde domkirke, betegner sig selv som et desponsale, en
fæstensgave til kirken: licet nondum perfecta (Thorkelin I 1).

Men gavebrevet fører os videre. At sognemændene
disponerer over deres kirketiende, hidrører fra, at de selv ejer, selv
har opført og vedligeholder kirkens hus og skrud. Hertil er
tienden bestemt; men det er en erfaringssætning, at de
almindelige sognekirker hos os sjælden har havt brug for hele
deres tiende, så det at „eje en kirke“, at oppebære dens
tiende imod at vedligeholde den, altid har været en god
forretning. Men denne ejendomsret falder ikke, som Dr. Heise
synes at antage, sammen med det at være kirkens patron og
den ejendomsret, denne har [1]. Patronen kalder præsten, og
også til denne side af kirken som institution svarer der jo en
tiende, præstetienden. Når patronen er en kirkelig stiftelse
eller et kloster, forholder det sig med præsten som med
kirkebygningen: ejeren lader de kirkelige handlinger udføre og
oppebærer til vederlag præstetienden; men overskuddet ved denne
forretning tilfalder ham selv. At det samme andensteds (f.
ex. på Island), og muligvis også hos os, foretoges af verdslige
stormænd, er bekendt nok. Der er altså intet til hinder for,
at Absalon i brevet optræder som kirkens patron og
sognemændene dog som dens (husets) ejere.

Men ét er absolut nødvendigt: at tienden er opstået ved
en kirke, er bleven til i forholdet mellem en kirke og et sogn.
Og denne tiendes kirkedel tilhører kun sognet som kirkeejer
og er knyttet til forpligtelsen at vedligeholde den. En
overdragelse af den må derfor nødvendigvis være en bortgivelse
fra kirken, en ophævelse af det oprindelige forhold til denne.


[1] Den nordiske kirkes grundlæggelse, s. 254, jfr. tillæg s. 109.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free