- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
251

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Frue kirke.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Om der med denne overdragelse følger den tilsvarende
forpligtelse til at vedligeholde kirken eller ikke, er af underordnet
betydning for sagen i sin almindelighed. Finder vi altså et
sogn bortgive sin kirketiende, så har vi tillige vished for, at
modtageren, hvem det ellers end er, i intet tilfælde kan være
selve sognekirken.

De fremdragne paralleler stadfæster dette tilfulde. I Tjæreby
giver sognemændene deres kirketiende til Eskilsø kloster, mod
at dette overtager (en del af) de på tienden hvilende byrder.
Svarende hertil giver kirkepatronen (Absalon) dem præstetienden,
imod at de overtager den derpå hvilende forpligtelse at
besørge tjenesten. Det af Dr. Heise jævnførte, men aldeles
misforståede forhold i Løgum forklares af det selvsamme og er i
og for sig meget oplysende. Præstetienden af denne kirke var
(engang i fortiden, før 1173) kanonisk overdragen til klosteret,
og biskoppen har derfor formået sognemændene til efter
uvildige mænds mægling at indgå på, at også kirketienden skulde
tilfalde det (1201—4). Der siges om denne tiende, at det er
den del, som er henlagt til kirkens bygning, af træ eller
teglsten, alt efter evne, samt til at skaffe dens fornødenheder
(skrud) tilveje; men der tilføjes, at sognemændene hidtil med
urette har nydt den selv og ikke ladet den ligge til kirkens
brug [1]. Der ligger heri slet intet, som faktisk kunde kaldes
uregelmæssigt, end sige ulovligt, det skulde da være, at de
har ladet huset forfalde; tværtimod var det vistnok det gængse
forhold. Men fra et strængt kirkeligt synspunkt kunde jo med
fuld føje siges, at når tienden i det hele gives til kirken, til
deling mellem bisp, præst og hus, så er meningen, at den
også i sin helhed skal ydes og komme kirkelige formål tilgode.
Og andet sker der jo heller ikke i Løgum, når det for
fremtiden bliver klosteret, som nyder overskuddet, istedenfor sognet.


[1] — eas partes decimarum, que ad fabricam ecclesie de lignis sive lateribus
juxta vires suas construendam, et que pro variis utensilibus restaurandis seu
comparandis pertinent, possideant in perpetuum, quas sc. decimas predicti parochiani non
ad usus ecclesiæ, sed ad suos illicite eatenus insumebant. Scr. r. D. VIII 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free