Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Havn før Absalon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hafn bruges som navnet på hele det område, som kongen i
sin tid havde skænket ham osv.“ (s. 519).
Denne udtalelse er vanskelig at forstå. Forfatteren har
selvfølgelig ret i, at „castrum de Hafn“ først bruges som
betegnelse for Valdemars gave, eftersom man alt dengang
begyndte at opnævne lenene efter borge; men man lod det dog
ikke i gavebreve blive derved. Her følger da jo også strax
bagefter, hvor de retlige, præcise udtryk begynder, hvor den
nødvendige hjemmel nævnes: „således som du ejer det rettelig
og ukæret“ (juste et sine controversia, det er ikke: „med den
ret, hvormed“, som Dr. H. mener), en nærmere angivelse, og
da først det stående, alt omfattende udtryk: cum omnibus
pertinentiis, der er så vel kendt af kong Valdemars jordebog
og diplomerne. Derefter følger så den egenlige opregning
af det hele lens indhold: „villa de Hafn“ etc., d. e. staden
Havn [1], Utterslev med tilliggende osv. Efter dansk
sprogbrug kunde man ikke vente at finde tilføjelsen „cum omnibus
pertinentiis“ udeladt i et retligt aktstykke, det er nødvendigt
for i forening med det første „castrum de Hafn“ at betegne
lenet i sin helhed. Det er sandt, som Dr. Heise bemærker,
at „hans hellighed paven vist har været lidet kendt med“ de
historiske forhold i København; men det er i den henseende
neppe gået ham værre end ethvert andet regeringskancelli, der
daglig udfærdiger breve om forhold, som ingen af udstederne
kender på første hånd. Netop det pavelige kancellis
fuldstændige uvidenhed er os imidlertid en borgen for, at det har
holdt sig til de udtryk, som brugtes i de ældre gavebreve
eller i den beretning, som forelå om den forhen foretagne
overdragelse. At man i den henseende ingenlunde var
skødesløs, — og hvorfor skulde man være det i en sag, der
vedkom vigtige ejendomsrettigheder, og hvis omhyggelige
behandling ikke kostede mere ulejlighed end en skødesløs? — det
ses tydelig nok af samtidige stadfæstelser på kirkers og
klostres ejendomme. Man sammenligne således Alexanders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
