Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Flensborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den oprindelige by gik altså fra Mølleåen (Flenså) til den
bæk, som flød ned langs slotsbjergets sydlige rand; mod nord
havde den forstaden Ramsherred eller st. Gertrud, mod øst
st. Hans sogn. Den bestod af to sogne, som adskiltes ved et
vandløb, hvorefter de også i daglig tale kaldes „norden“ og
„sønden“. Nikolaj sogn havde overvægten i det fællesskab,
der iøvrigt var indrettet på fuldstændig ligeberettigelse med
en borgmester og et lige stort antal rådmænd fra hver
halvdel; rådhuset (1436 kaldes det endnu „thinget“) lå nemlig
syd for skellet, og axeltorvet fandtes ved Nikolaj kirke, hvor
hovedgaderne fra byens 3 porte stødte sammen. Bymarken
strakte sig alt 1284, da Stadsretten optegnedes, mod nord til
Mårbæk og mod syd til Vidstagvad, der endnu betegner dens
grænser; derimod fandtes der en landsby Flenstofte mod vest,
som senere synes at være gået op i bymarken, og mod
sydvest lå der en stor skov „Rude“ (d. e. den ryddede; en skov
af samme navn findes endnu ved Gråsten), som staden først i
året 1398 erhvervede af hertug Gerhard, og hvorom endnu
Rødeport, Rødemøllen osv. bevarer mindet.
Hvad endelig det i forrige århundrede nedbrudte slot
Flensborghus eller Duborg angår, da har det, som det af det
foregående vil fremgå, ikke havt nogen betydning for byen
ved dens anlæggelse eller første fremvæxt; det står tilbage at
undersøge dets første oprindelse.
Selve den endnu tilbagestående mur såvel som det
omstående billed, som er taget efter pragtværket „Theatrum
urbium“ (1584), viser, at slottet hidrører fra middelalderen. Det
bestod senere hen af to i nord og syd løbende længer, det
„røde“ og det „blå“ hus; efter det sidste, der først var bygget
til i det 16. århundrede og hvori de kongelige værelser fandtes,
indtil Kristian IV flyttede tilbage i det røde hus mod vandet,
kaldes endnu den sidste levning af borggraven for den „blå
dam“; fløjene havde selvfølgelig navn efter tagstenenes farve;
det blå var tækket med skifer, ligesom det „blå tårn“ på
Københavns slot. De talrige værelsers vinduer vendte næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
