- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
272

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Åbenrå.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

længe efter omtales der en 4—5 løkker under dette og
lignende navne på avlsgårdens marker. Men en nærmere
undersøgelse af disse løkkers beliggenhed viser, at de må søges
ved Nymølle, omtrent 1/3 mil vest for staden ved den store å.

Hvorledes skal da navnet Opnør forstås? Professor Thorsen
deler det i Opn~ør, det åbne ør; men herved er han gået ud
fra den forudsætning, at byen lå ved fjorden; da vi nu har
set, at dette ikke var tilfældet, må vi søge en anden
fortolkning. En sådan frembyder sig ved navnet på en anden mark
i nærheden af Gammel Opnør, nemlig Ulsnør; dette kan
nemlig kun forstås som Ulvs-nør; det andet bliver da Op-nør,
ligesom vi i jordebogen finder et Ælknør på Falster og et
Op-Fusing, eller andensteds et Op-Husum o. l.; det betyder
altså simpelthen et højere liggende nør (snævring) i
modsætning til et andet lavere liggende.

Efter denne lille by kaldtes altså åen, som flød der forbi,
og efter åen opnævntes atter den købing, som byggedes ved
dens munding ud i fjorden; de to byer har selv intet med
hinanden at gøre. Der kunde dog rejses tvivl om, hvorvidt
det fra først af var byen eller ikke snarere borgen, som fik
navnet Opnørå, thi de ældste efterretninger omtaler såvel en
borg som en by på dette sted, ja endog hin før denne. Det
er dog ikke sandsynligt, at borgen skulde være ældre end
købingen; thi dels tyder beliggenheden på, at dens plads er
valgt, efterat såvel åens bred som den nære strand var tagne
under bebyggelse, dels er det vistnok næsten overalt tilfældet,
at en borg har rejst sig, hvor der alt i forvejen var en by,
undtagen de steder selvfølgelig, hvor dens hensigt udelukkende
var at danne et udgangspunkt for landets forsvar i det store.
Borgen ved Åbenrå havde, som man endnu i begyndelsen M.
det 17. århundrede kunde overbevise sig om på stedet, sin
ældste plads på nordsiden af Vestergade, således at dens
befæstning stødte op til bakken, hvorpå nu stadens kirke ligger:
en vold gik herfra mod øst ned til stranden, en anden mod
sydvest ned til åen. Byen, der således kom til at ligge i ly

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free