- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
276

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Åbenrå.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forening med den brede fjord giver stedet en overordenlig ynde
og rigdom.

Allerede i kong Valdemars jordebog (1231) opføres der
en indtægt af tolden i Ris herred, et bevis på, at der var en
købing her med ind- og udførsel. Som genstand for denne
fortoldning nævner skråen heste, kvæg, varepakker og humle.
Dette sidste er især ejendommeligt for Åbenrå; så langt vi
kan gå tilbage, er der tale om humlegårde ved byen, borgerne
betaler en afgift i humle, en humlegæld. En del af dette
produkt udførtes vistnok, men der var også bryggerier i selve
byen, og dens øl var vidt og bredt bekendt for sin godhed;
især roses der en slags, som organisten Klavs Møller, der
1620 har beskrevet byens tilstand og historiske minder, kalder
„Kükelhaen“, og som skal have været i almindelig brug som
godtøl blandt den indfødte adel, der, som han siger, i hans
tid var ifærd med at forsvinde for den indtrængende tyske
højadel. Ved siden af sin handel, sin håndværksdrift og
humleavl havde byen endnu en ikke uvæsenlig indtægt af fiskeriet
i fjorden, der især skal have givet megen makrel, hvorfor
denne fisk endnu ses i byseglet.

Ved alt dette var Åbenrå dog stadig en lille by, der ikke
kunde måle sig enten med Flensborg eller Haderslev, og
grunden hertil var vistnok især den, at ingen af landets hovedveje
førte herigennem eller uden vanskelighed kunde føres hertil.
Halvøens store hærvej gik som bekendt længere vesterpå; den
nåede mellem Uge og Ensted det højdedrag, der her går fra
øst til vest, den gang dækket af skov, under navnet Urne;
her på skellet af tre herreder holdtes det berømte landsthing
ved gården Urnehoved, på hvilket Erik Emun var bleven
dræbt af Sorte-Plog; herfra førte vejen nordpå til Ris og
Toldsted. Længere østerpå derimod var der en lignende forbindelse
mellem kysterne af Sønderjylland, Als og Fyn; fra Varnes
hoved førtes man over vandet nordpå til Årøsund eller
østerpå til Als og Assens; her lå der i middelalderen en lille
købing. Åbenrå derimod lå ikke heldigt for den tids ufuldkomne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free