Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Åbenrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med hensyn til byens kirkelige stilling i middelalderen
kan endelig endnu bemærkes et par ord om forholdet til
biskoppen. Åbenrå hørte til Slesvig stift, ligesom hele Ris
herred, medens derimod største delen af de nærmeste herreder
hørte til Ribe, der strakte sig frem lige til Hellevad og Egvad.
Biskoppen havde en gård i Hesel, vest for byen, og en del
bøndergods, der udgjorde et eget „fogedi Kolstrup“ under
Svavsted slot; her boede altså en biskoppelig foged. Skråen
bestemmer da også, at biskoppen ikke måtte stævne nogen
borger, som var anklaget for forsyndelser imod kirkelovene,
længere fra byen end til sin gård Hesel; det var en ret, som
alle købstæder søgte at erhverve, for at der kunde sættes
grænser for prælaternes vilkårlighed i så henseende. Biskoppen
oppebar til vederlag for denne ret to kobberpenge af hvert
„madskab“. Denne beskatning efter „madskab“ kommer igen
overfor det verdslige herskab, lensmanden eller fogeden; han
oppebar årlig elleve penge af hvert „madskab“ og halvt
såmeget af et halvt; det var den såkaldte arnegæld, der skulde
ydes til midsommer. Et „madskab“ er nemlig hvad vi kalder
en husstand, den kreds, som har fælles arne og mad; et halvt
madskab er en enlig person [1].
Det gik Åbenrå som alle de andre byer, der efterhånden
voxede frem, at der dannede sig en forstad udenfor volden;
allerede ved middelalderens slutning optoges den i retslig
forbindelse med den ældre stad. Udvidelsen strakte sig næsten
udelukkende mod nord, op forbi kirken på bakken, henimod
den gamle grænse ved Tyvkærbæk, og den bydel, som kom
til at ligge her, blev efter en almindelig dansk skik kaldet
„Ramsherred“ og optoges i staden. Dog var endnu hele
partiet omkring det såkaldte Klingbjerg længe efter ubebygget;
her opførtes senere en teglgård, som gav bakken navn efter
sine sten („klinker“).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
