- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
289

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Indledning. - 2. Kollegiernes indretning og omdannelser i det 17. århundrede.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højvise råd forsamles, førend de på slottet indgår, når
herredag holdes, eller når de er til andet at forsamles om
forskrevne. Der er og det danske og tyske kancelli og der
ovenover er renteriet, hvor rentemestrene hver sit kontor haver —.
Hvilket skønne af grund opmurede hus er med bly og
skeversten betækket.“ Den gamle kancellibygning på slottet
omdannedes således, at salen indrettedes til „det meget skønne,
vel sirede og kostelig beprydede gemak, hvor hans kongelige
majestæt med rigens højvise råd sidder ret og holder
herredag“. Stuen derimod, den gamle hvælvede rådstue, indrettedes
til hofapothek og konfektyr, senere (1644) til møntværksted
og anden lignende brug, indtil den igen på et senere tidspunkt
toges i brug som „zahlkammer“ [1].

2. Kollegiernes indretning og omdannelser i det
17. århundrede.


Da i slutningen af året 1660 efter statsomvæltningen de
nye regeringskollegier indrettedes, måtte der selvfølgelig tænkes
på forøget plads til deres virksomhed: renteriet udvidedes ved
tilbygning og der købtes en gård i byen til krigskollegium og
admiralitet.

Det gamle rigsråd, hvis rådstue havde været i renteriet,
medens herredagssalen fandtes i det gamle kancelli på slottet,
afløstes som bekendt af et statskollegium og en højesteret,
hvorved den dømmende myndighed hos denne rigets højeste
avtoritet adskiltes fra forvaltningen. Højesteret beholdt for
fremtiden herredagssalen på slottet, medens statskollegiet
indrettedes i rådstuen, ved siden af kancellierne.

Med hensyn til disse foretoges der den forandring, at de
ikke mere som forhen skulde være expeditionskontorer for hele
landets styrelse; ethvert af de andre kollegier fik tværtimod
samme selvstændighed overfor sit særlige forretningsområde


[1] Wolf, Encomion r. D., s. 150. 147. Friis, Samlinger, s. 177. 203 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free