- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
293

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Kollegiernes indretning og omdannelser i det 17. århundrede.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fæstningsgrav, der som bekendt bevaredes lige til vore dage som en
kanal mellem staden og Holmen; grundens bredde i nord og
syd var 16 1/2 alen. I den nye grundtaxt, som netop i det
samme år udarbejdedes, vurderedes krigskollegiets gård til 500,
Filip Haquarts til 600 rdlr. [1].

I dette sted indrettedes altså det nye krigskollegium, som
nærmest måtte siges at være udskilt fra kancelliet, men ved
oprettelsen af den langt talrigere stående hær havde fået et
ikke ubetydeligt forretningsområde. Admiralitetet var alt
oprettet i året 1655 og havde sit sæde på Holmen; men efter
den meddelte kongelige ordre må det antages, at det nu
flyttede ind i samme gård som krigskollegiet [2].

I året 1668 oprettede kongen endvidere det første
kommercekollegium, bestemt til at fremme handel og industri.
En snes år efter nævnes det i Filip Haquarts tidligere sted,
og da han netop lige før dets oprettelse erhvervede tilladelse
til at sælge dette, er det vistnok sandsynligt at antage, at
kollegiet alt fra først af har haft sine lokaler her [3].

I kong Kristian V’s tid foretoges der en talrig række
omdannelser i kollegierne og deres indbyrdes forhold, uden at
dette dog i nogen mærkelig grad fik et synligt udtryk i de til
administrationens brug bestemte bygninger.

I begyndelsen af hans regering, da udviklingen af et
kraftigt værn og en slagfærdig hær især lå kongen på sinde,
henlagdes en stor del af statens indtægter under
forsvarskollegiernes umiddelbare bestyrelse, og disse forøgedes med et nyt,
hvis medlemmer først kaldtes „direktører over militiens midler“,
senere (1675) „deputerede ved generalkommissariatet“. Dette
kommissariatskollegium forestod i krigens tid både landhærens,
fæstningernes og flådens forsyning i alle retninger; det
ophævedes vel atter i året 1679, men genoprettedes gentagne
gange, sidste gang 1694 (til 1712).


[1] Wolf, Encomion, s. 157. Kbhvns, dipl I 734. II 812. III 496.
[2] Garde, Efterretninger om d. dansk-norske sømagt, I 158. Becker, Samlinger
til Fr. III, I 90. Holberg, Danmarks historie (1858), III 327. 338.
[3] Kbhvns, dipl. III 655. 674. Becker, Fredr. III, II 238.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free