- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
296

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Kollegiernes indretning og omdannelser i det 17. århundrede. - 3. Den store bibliothek- og konstkammerbygning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

slotsfogdens forsæde såvel som amtets skriverstue fandtes på
slottet, skal her blot nævnes [1].

3. Den store bibliothek- og konstkammerbygning.

Fandtes kancelliet og rådsalene oprindelig på de
kongelige slotte, så var det samme selvfølgelig tilfældet med de
store samlinger af bøger, konstsager og rariteter, som
efterhånden måtte danne sig overalt, hvor en rig slægt i
århundreder havde sit hjem. Der fandtes da også i kong Fredrik
III’s tid et „bibliothek“ og et „model- og konstkammer“ på
Københavns slot, medens talrige malerier omtales spredte i
så godt som alle beboelsesrum. Det var ikke så underligt, at
den lærde og højtdannede konge efter enevældens indførelse
besluttede på ét sted og udenfor det urolige slot at samle alt
hvad han af den art havde, for blandt sine bøger og
samlinger helt at kunne trække sig tilbage fra hoffet.

Til byggeplads valgtes grunden mellem tøjhusets og
provianthusets gavle syd for slottet. Der lå her en ældre
bygning med takkede gavle, opført af kong Fredrik II til tøjhus;
den var i øst og vest ved åbne mellemrum skilt fra Kristian
IV’s store bygninger på begge sider af proviantgårdshavnen.
Rumforholdene svarer på dette sted endnu den dag idag i alt
væsenligt til de daværende, når man kun husker på, at
provianthusets oprindelige gavl nu er en del af gehejmearkivets
façade ud imod slottet, og at bibliotheket først senere er
bleven sammenbygget til den ene side med provianthuset, til
den anden med tøjhuset [2].

Bibliothekbygningen påbegyndtes i sommeren 1665 under


[1] Privilegierne findes trykte blandt love og anordninger. Instruxer for hof- og
borgretten, af 19. Novbr. 1681, i geh. ark. årsberetning II 235 ff. I slotsinventariet
1672 nævnes hofretstuen og amtskriverstuen (3 værelser).
[2] Se herom og for det følgende: Kr. Bruun, Det store kongelige bibliotheks
stiftelse, s. 3 ff. E. K. Werlauff. Erindringer om guldhornstyveriet, s. 1 ff. At
proviantgårdens gavl er en del af arkivbygningens nuværende façade, vil fremgå af det
følgende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free