Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Kancellibygningen og gehejmearkivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kancellierne. Tyve år senere flyttedes det til kælderen under
Rosenborg, den såkaldte „hvælving på Rosenborg“, hvor det
anbragtes i 24 egeskabe, men led noget af fugtighed. På
gehejmearkivaren Fredrik Rostgårds indtrængende forestillinger
besluttede derfor kong Fredrik IV at skaffe det et eget hus,
sikret så vidt muligt både mod ild og vand, og han satte
denne beslutning i værk samtidig med eller rettere umiddelbart
før kancellibygningens opførelse.
Der fandtes dengang en åben plads på lige 20 alens bredde
mellem bibliotheket og den nordlige ende af provianthuset. Dette
havde netop på detle sted en lille udbygning, der brugtes til
bagers, og over dette førte en lukket løngang over til det før
omtalte statsrådsværelse i biblotkekbygningen. I dette
mellemrum opførtes gehejmearkivets nye bygning. Den hvælvede
stueetage indrettedes i flere rum, ligesom der her i en port
lodes plads til den nødvendige indkørsel til proviantgården og
dens havn. Første og anden sal opførtes som to store
arkivsale, hvis hvælvinger bæres af fire stenpiller, medens der
falder et rigeligt lys ind fra de tre fag vinduer til begge sider.
Denne bygning opførtes i sommeren og efteråret 1715, men
stod først fuldt færdig og udtørret i foråret 1720. Den 2.
Januar d. år resolverede kongen, at den udelukkende skulde
være bestemt til arkivets brug, og den 11. April blev
egeskabene med deres kostbare indhold af Holmens folk bårne
fra Rosenborg ind i deres nye hjem.
Imidlertid nærmede også kancelliet sig sin fuldendelse og
man tog derfor fat på at omdanne adgangen til disse
bygninger fra slottet. Som oftere omtalt fandtes provianthusets
nordlige gavl mellem kancelliet på den ene, arkivet og
bibliotheket på den anden side; løngangen fra slottet førte ind til
en stor trappegang ved gavlens vestlige ende (og fortsattes
ind igennem huset til Anna Sofies gård bag Børsen). Denne
gavl og trappegang hidrørte efter et lokalsagn fra den ældste
slotsbygning på Holmen. Det var generalbygmester Ernst’s
plan at omdanne denne nordlige ende af provianthuset til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
