- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
312

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Posthuset bag Børsen (nu krigsministeriets gård).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grevinden faldt imidlertid som bekendt et par år efter i
unåde, og i efteråret 1712 ægtede kongen Anna Sofie
Reventlov, der som „fyrstinde“ eller „hertuginde af Slesvig“ fik bolig
i den samme gård. Den var ved en løngang sat i forbindelse
med den bagved liggende proviantgård og derigennem med
slottet. Imidlertid blev kongen ved arv efter sin moder
ligeledes ejer af nabogården ind til kancelliet (97) og dennes
grund lagdes nu til 96, hvis smukke haveanlæg derved
udvidedes betydelig. Den 19. April 1719 tilskødede kongen
hertuginden den samlede ejendom efter et endnu bevaret
målebrev. Den strækker sig fra kancellibygningens sydlige væg
syd på i en længde af 70 1/2 alen langs gaden, 127 1/4 alen
langs proviantgården; dens dybde er i nord ca. 80, i syd ca.
130 alen. Dens sydlige grænselinje er brudt, således at
grunden er ca. 24 alen bredere bagtil end i gadelinjen [1].

Et par år efter blev Anna Sofie som bekendt dronning
og opgav altså selvfølgelig sin bolig bag Børsen, dog ikke
anderledes, end at denne gård også fremdeles var
opbevaringssted for en stor del af hendes særlige ejendom. Da hun
derfor efter kongens død måtte opgive alt, hvad han i tidens løb
havde givet hende (2. December 1730), var deriblandt også
gården i København med indbo og hvad der ellers forefandtes.
Kammersekretæren, justitsråd Hoffmann anslog det guld, som
her var under hans varetægt, til en værdi af 40,000
speciesdukater og kassen til omtrent ligeså mange rigsdaler [2].

Den således erhvervede ejendom anvendte kong Kristian
VI på den måde, at han lod generalpostamtet og senere
forskellige andre institutioner indrette i bygningen, medens haven
blev overladt ministeren, gehejmeråd Iver Rosenkrans, som


[1] Rentekammerets resolutionsprotokol 77, fol. 1057 ff Løngangen omtales i
Harsdorfs brev til grev Moltke, 18. Febr. 1779 (dokum. til R. K. resol. 18. April 1781).
Det må være denne, som menes med efterretningen i Danske atlas II 154.
[2] Urkunden und Materialien zur Kenntniss nordischer Reiche, 1786 (I), 152 ff.
Der fandtes efter kongens død opslag på gårdens port med anførelse af Esaias 47,
5—11 (Rathery, Le comte de Plèlo, s. 124).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free