Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Slottets og admiralitetsbygningens brand 1794-95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folketingssal, kom i det nye slot til at ligge i stuen, ikke som
forhen i kongeetagen [1].
Rettens daglige lokaler fandtes derimod efter branden ikke
mere på Kristiansborg, men i det såkaldte Prinsens palæ, eller
palæet i Kalleboderne, en bygning, som fra denne tid af spiller
en betydningsfuld rolle især i vore samlingers historie.
Den rige købmand Vigand Mikkelbecher, kongens
kældermester, havde i Kalleboderne eller Frederiksholm, som dette
fra stranden indvundne kvarter også kaldtes, ladet opfylde og
bebygge forskellige store grunde, således at endog Ny
vestergade i daglig tale kaldtes Vigandsgade. I Stormgade ejede
han ligeledes en gård, som fordum havde tilhørt Hans Schak;
her var der indrettet et reformert kapel, og dronning Charlotte
Amalies hofpræst Dr. Muschulus boede i samme gade i et sted,
som tilhørte dronningen [2].
Da kong Fredrik IV lod en stor del af slottet nedbryde
for at opføre det fra nyt af, købte han først Vigands store
gård ud til kanalen tilligemed nabogården og lod her et palæ
opføre til midlertidig bolig for hoffet. Senere overlodes det til
kronprinsen, efter hvem det fra nu af i reglen opkaldtes. Ved
denne lejlighed udvidedes sidefløjen til Ny vestergade til sin
nuværende længde. Da endel år efter den unge kronprins
(Fredrik V) efter sit giftermål skulde indrettes sammesteds,
fandt man pladsen for snæver, og der foretoges derfor en
ombygning i årene 1743—44, hvorved hovedfløjen rykkedes ind
fra gaden, således at der foran den blev lagt en stor gård,
omgiven af høje sidefløje, der atter til gaden er forbundne ved
en lav løngang.
Efter tronskiftet 1746 beboedes palæet af forskellige
fyrstelige personer, høje statsembedsmænd osv., så det endog
kunde kaldes „de adeliges Vartov“ [3].
Af offenlige institutioner var det kongelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
