Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Lerches gård (1805) og senere udvidelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Lerches gård (1805) og senere udvidelser.
Der oprettedes den 3. Juni 1805 en „direktion for
universitetet og de lærde skoler“, bestemt til at samle hele det
lærde undervisningsvæsen, som hidtil havde været delt mellem
universitetets patron og kancelliet, under en fælles styrelse.
Der skaffedes strax samtidig et selvstændigt lokale til den
ved købet af grev Lerches gård bag Børsen, ved siden af
generalitetet. Købekontrakten af resp. 13. og 25. Juni
stadfæstedes af kongen ved resolution af 17. Juli. Købesummen
var sat til 86,000 rdlr. (275,200 kroner).
Som vi alt forhen har set, havde denne gård til sin tid
tilhørt grevinde Moth og sønnen admiral Gyldenløve; den var
af hende lagt sammen af fire ældre ejendomme, af hvilke
præsident Bølche ejede den anseligste (1661, 1668), den i
hvilken grevinden selv boede. Ulrik Kr. Gyldenløve døde 1719,
i samme år som moderen, og efter den tid træffer vi admiral
Gabel boende der, ligesom viceadmiral Sehested havde boet
der engang samtidig med Gyldenløve (1714). Efter Gabels
hortgang fra hovedstaden (1725) boede der i nogle år en
justitsråd Eichel i denne ejendom, derpå gehejmeråd Iver
Rosenkrans (1731—40). Ved hans afgang fra statstjenesten
og bortflytning fra hovedstaden gik den over i kongens eje og
kort efter opførtes den nuværende anselige hovedbygning, dog
kun med to etager, ligesom nabohuset, der samtidig indrettedes
til generalkommissariat. Den første beboer var, som vi har
set, prinsen af Würtemberg-Oels; efter hans bortgang købtes
den af generalen grev Lerche, som var overkrigssekretær og
altså havde sine forretninger lige ved siden af. Den blev lagt
til grevskabet Lerchenborg, men udlejedes helt eller delvis i
de følgende år. Således boede den franske general St.
Germain her i den tid, da han styrede vort hærvæsen. Senere
boede Henrik Stampe her og efter ham hans enke; derimod
er det en fejl, når man har nævnt ham som ejer af stedet
eller endog bestemt som den, af hvem kongen skulde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
