- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
340

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Lerches gård (1805) og senere udvidelser.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langt og (udvendig) 27 1/2 alen bredt og omfattede som nævnt
to etager. Det stødte op til gehejmearkivet, med hvis
hvælvinger det i begge etager stod i forbindelse ved jerndøre. Da
rentekammeret samtidig havde netop disse to hvælvinger, der
atter stod i forbindelse med kaneellibygningen, i hvilken
arkivkontoret selvfølgelig fandtes, måtte de nye rum siges på en
meget heldig måde at slutte sig til de ældre, såvel som til
selve kollegierne [1].

I kong Kristian VIII’s tid fandt der et par udvidelser sted,
som dog ikke gik udenfor kollegiebygningernes egen grund.

I foråret 1844 nødtes rentekammeret til for at skaffe
plads at henvende sig til generalkommissariatet, som
efterhånden havde fået anvist forskellige lokaler i de civile
kollegiers bygninger, med ønske om at få disse tilbage. Dette
kollegium var ved forordning af 20. Januar 1808 oprettet af
det tidligere generalitets- og kommissariatskollegium, idet
hærens kommandosager, som hidtil havde gået gennem dettes
generalitets- og kommandokontor, udskiltes og henlagdes under
den højstkommanderende general og den ny oprettede
generalstab. Denne deltes igen i en generaladjutantstab og en
generalkvartermesterstab, af hvilke den første med sit bureau
fik sæde på Amalienborg (Kristian VII’s palæ), i kongens
umiddelbare nærhed; den fik efter tronskiftet, ved parolbefaling
af 30. December 1839, navn af „bureau for armeens
kommandosager“. Generalkvartermesterstaben fik bolig i sidebygningen
til det Reventlovske palæ, den såkaldte „guide-kaserne“ i
Blancogade (Fredericiagade) [2]. Imidlertid var også
generalkommissariatskollegiets forretninger i årenes løb tiltagne så
meget, at der ikke nu kunde være tale om at opgive noget af
den plads, det indtog i bygningerne, og kongen resolverede da
under M. Juli (1844), at der måtte anvendes indtil 8000
rbdlr. på opførelsen af en ny etage på kollegiets gård


[1] Meddelelser fra rentekammerarkivet 1871, s. LXXXI ff. Bygningsjournal
1861, 17 b.
[2] Sterm, Kbhvn., s. 69. J. Davidsen, Det gamle Kbhvn., II 133.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free