- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
344

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Konstkammeret opløses.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den hollandske, 79 den tyske og 23 den franske skole; 113
stykker var malede af afdøde danske konstnere. Fra samme
tid af (sommeren 1827) åbnedes samlingen for publikum, idet
dog de danske malerier indtil året 1836 undtoges herfra [1].

Den plads, som malerierne optog i slottet, var meget
indskrænket, ialt 10 værelser i den nordlige fløj. Spengler var
vant til at hjælpe sig med lidt og de rå vægge gjorde det
yderligere tilrådeligt at bedække alt fra øverst til nederst med
billeder. Da rummene imidlertid var 17 fod høje, kunde dette
ingenlunde siges at være en heldig fremgangsmåde.

Da senere, strax efter kong Kristian VIII’s tronbestigelse,
ved resolution af 20. Februar 1840 samlingens sale forøgedes
og sattes i en passende stand, medens dens billeder
underkastedes en kritisk revision, voxede den i omfang, samtidig
med at dens indhold formindskedes. Der anvendtes hertil en
bekostning af 8000 rbdlr. Fra 10 er malerisamlingen
efterhånden udvidet til i vor tid at fylde 22 sale, medens
stykkernes antal er gået ned til 750, hvoraf de 500 af ældre
fremmede konstnere. Salenes gulvareal er henved 6000 □
alen, hvoraf den større halvdel falder på den ældre konst;
dertil kommer bibliothekværelser, magasinlokaler osv. med et
fladerum af 2000 □ alen; ialt altså henved 8000 □ alen.
Det med malerier behængte fladerum på væggene,
mellemrummene iberegnede, udgør godt 5000 □ alen, eller omtrent 1000
løbende alen [2].

Det kongelige konstmusæum i Dronningens tværgade var
en bygning på tre etager med 6 rummelige værelser i hver;
den optog hvad der blev tilbage af konstkammerets samlinger,
efterat en omfattende udrensning af uvedkommende ting havde
fundet sted. Allerede 1811 havde man skilt sig af med
adskillige sager ved avktion og dette gentoges flere gange senere;
1823 afleveredes på én gang efter forslag af Thorlacius og
Thomsen 524 stykker til Rosenborg, medens andet modtoges


[1] Genealogisk arkiv s. 309 ff.
[2] Slotsbygningskommissionens forhandlingsprotokol.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free