- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
350

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Konstkammeret opløses. - VI. Tiden fra 1848. - 1. Regeringsforandringen 1848-49.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baron K. F. Rumohr og J. M. Thiele, at ordne og beskrive
alle de konstblade og tegninger, som fandtes i bibliotheket,
og den 24. Februar 1835 erklæredes samlingen for selvstændig
med J. M. Thiele som inspektør. Den 4. April 1843 åbnedes
den dernæst til offenlig afbenyttelse. Den bestod da af ialt
37,634 blade, ordnede i 401 portefeuiller[1]

-

VI. Tiden fra 1848.

1. Regeringsforandringen 1848-49.

Den 23. Oktober 1848 åbnedes den grundlovgivende
rigsforsamling på Kristiansborg, og den 24. November næstefter
udkom den kongelige kundgørelse, hvorved rigets øverste
styrelse definitivt fordeltes mellem 7 ministerier, efterat
allerede under 24. Marts den kollegiale styrelsesform var afskaffet,
danske kancelli opløst i et justits- og et kirke- og
undervisningsministerium, departementet for de udenrigske anliggender
omdannet til et udenrigsministerium og de to militære kollegier
til et krigs- og et marineministerium. Nu trådte der
endvidere et indenrigs- og et finansministerium istedenfor det
hidtilværende rentekammer, generaltoldkammer og
kommercekollegium, finansdeputationen, direktionen for statsgælden og den
synkende fond, direktionen for den almindelige pensionskasse
og forskellige selvstændige kommissioner. Den gennemgribende
omdannelse af rigets hele forfatning og regeringsform, som
var en følge af disse foranstaltninger, fik imidlertid foreløbig
kun et meget svagt udtryk i dispositionerne over statens
offenlige bygninger.

Under 5. Avgust nedlagde justitsministeren efter
bemyndigelse af statsrådet forestilling om anvendelsen af forskellige




[1] Werlauff, Kongl. bibl. hist., s. 408. 410. Nord. tidsskrift III 636. 638. Emil
Bloch, Den kgl. kobberstiksamling, s. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free