Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Monarkiets oprettelse 1852.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stuen, ligesom udenrigsministeren beholdt de værelser i
salsetagen, som han alt i nogen tid havde haft [1], medens
ministeriets kontorer nu indrettedes i den mellemliggende mezzanin.
Neppe 8 dage efter at denne bestemmelse var tagen, døde
enkedronning Marie Frederikke (21. Marts) og derved blev det
af hende beboede sydøstlige (Fredrik VI’s) palæ ledigt. Under
22. Juli samme år bifaldt kongen derefter, at det for fremtiden
skulde anvendes på følgende måde: i stuen skulde
udenrigsministeren have sin embedsbolig, i mezzaninen skulde hans
ministerium anbringes og i salsetagen skulde højesteret have
sit lokale, ligesom udenrigsministeren her kunde få enkelte
konferenseværelser. Rettens flytning var en følge af kongens
ønske om at få det oldnordiske musæums lokale på
Kristiansborg til beboelse, hvorfor dette måtte flyttes over til Prinsens
palæ i højesterets lejlighed.
Denne plan stødte imidlertid på modstand i rigsdagen og
måtte tildels opgives; dog bevilgedes der i finansloven af 31.
Juli 1853 ialt 7000 rdlr. til højesterets flytning. Under 8.
Oktober næstefter resolverede kongen derpå, at indretningen af
palæets salsetage skulde finde sted efter den tidligere plan,
medens det iøvrigt bestemtes til bolig for tronfølgeren, prins
Kristian af Danmark. Dette sidste kom dog ikke til udførelse.
Efterat højesteret derpå strax efter nyår 1854 var flyttet ind
i palæet, genoptog udenrigsministeren sin tidligere plan at
flytte over i Fredrik VI’s palæ, idet han foreslog også at flytte
arkivet fra kancellibygningen til et hvælvet køkken i
mezzaninen. Han opnåede dog kun at få tre værelser i palæets
stue, ud til haven, indrettede til konferenser med de fremmede
gesandter, og dette endda kun som vederlag for afståelsen af
et par sale i Kristian VII’s palæ. Det ved „forordning om
det danske monarkis fællesanliggender“ af 26. Juli (1854)
skabte midlertidige rigsråd på 20 kongevalgte medlemmer fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
