Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. De videnskabelige samlinger efter 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stue, og i året 1861 indrettedes et betydeligt stykke af
provianthusets stue, den såkaldte „Kristian IV’s hvælving“,
nærmest arkivet, — ialt 58 alen med en gulvflade af 1240 □
alen, større end alle den oprindelige arkivbygnings hvælvinger
tilsammen — til brug for dette ældre rigsarkiv. Ikke des
mindre måtte en fuldstændig aflevering af det gamle
rentekammerarkiv, det eneste, som endnu stod tilbage, opgives
som uudførlig på grund af regnskabsrækkernes omfang. —
Omtrent samtidig med denne sidste udvidelse for
gehejmearkivet modtog også det kongelige bibliothek en sådan for
sine overfyldte bogsale. Efter konstkammerets fraflytning i
året 1824 havde det kun modtaget en ringe udvidelse ved
kobberstiksamlingens optagelse på Prinsens palæ i året 1852.
Der var nu kun en eneste mulighed for en udvidelse indenfor
bibliothekets egne mure, idet stueetagen endnu bestandig
tilhørte militæretaten. Denne havde her et oplag af seletøjer og
andre, tildels ubrugelige sager; men da der blev tale om en
afståelse til bibliotheket, viste der sig ikke des mindre
betydelige vanskeligheder. Forhandlingerne om denne sag endte med,
at etaten modtog en affindelsessum af 30,000 rdlr. og flyttede
sine ting over i proviantgårdens sydlige sidebygning, som
overlodes den af marineministeriet. Bibliothekets stue
indrettedes derpå til bogsal; de gamle porte erstattedes af store
buede vinduer — (de oprindelige små firkantede vinduer mellem
portene var alt ved ombygningen 1824 tilmurede) —, og der
opstilledes hylder over hele gulvfladen. Disse indretninger
udførtes i året 1861, og i den følgende sommer flyttedes bøgerne
ind i det nye rum. Den derved opnåede udvidelse
repræsenterede en gulvflade af omtrent 3000 □ alen, eller henved en
tredjedel af samtlige ældre lokaler. —
Det „store og for den ethnografiske samling udmærket
passende lokale“, som der alt i året 1844 var „grundet håb“
om at se den indflyttet i (se s. 345), var Prinsens palæ, eller
som det officielt kaldtes: det kongelige palæ i Kalleboderne.
Denne rummelige bygning var indtil 1849 beboet af en hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
