- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
372

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller mindre lodder, dels som fællesmarker, dels som
særmarker, uden at ejendomsforholdene var endelig opgjorte. Dette
var i en så sen tid kun tilfældet i afsides egne, hvor skoven
havde fået lov til at ligge hen, eller hvor hede og kær
hindrede bebyggelsen.

Skovegnen var gennemskåren af vige og vandløb. Fra
Flensborg fjord førte det snævre og godt skjulte, men dybe
Egernsund ind til Sildkulen, hvorfra atter to nor udgik, det
ene mod øst, forbi Fisknes, til Nybøl, opnævnt efter denne
kirkeby, det andet nordpå, forbi Stængerod, de nuværende
ferskvandssøer omkring Gråsten; det kaldtes Alvnor. Medens
Nybøl nor har en regelmæssig afrundet form, med høje bredder,
var Alvnor udtunget med talrige vige og opfyldt af holme.
Navnet hidrørte vistnok fra denne stedets ejendommelige
karakter, der kunde synes særlig skikket til bolig for elverfolk. På
det samme tyder navnet „Troldslyk“ for den halvø, som
skilte noret fra Sildkulen og på hvilken den ældste herregård
„Gråsten“ var beliggende; der må vel antages her at have
været større samlinger af stensætninger fra oldtiden,
henliggende i skoven og på den ryddede mark og genstand for
allehånde overtro. Talrige fortællinger om onde troldes færd har
da også holdt sig her lige til vor tid og en enkelt kæmpehøj,
kaldet Alvers grav, er først bleven udgravet i mands minde.
På Stor Solt overdrev i Angel kaldtes en mark med tolv
hedenske stensætninger endnu for nogle år siden „de grå stene“.

Allerede i middelalderen fandtes der dog her som overalt
i vort fædreland opdyrkede bymarker og spredte større
herregårde; disse sidste var neppe større end et par bøndergårde,
men de havde anseligere bygninger og var befæstede med
vold og grav; deres ejer var desuden som oftest tillige den
egenlige grundejer til flere eller færre bøndergårde, hvis fæstere
måtte svare ham landgilde og dagværk. Af sådanne
herregårde fandtes i Adsbøl sogn Holbæk, hvis indtægt af landgilde
og ved var så stor, at der må antages at have hørt en halv
snes bøndergårde til den; i Rinknes var der en Hovgård, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free