Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det gamle stærkt befæstede herresæde på en ø i søen var
derfor delt ved en høj tværmur, således at der fremkom to
helt adskilte boliger, og endda klagedes der jævnlig til kongen
over gensidige overgreb. Det var derfor naturligt, at den
yngste af brødrene, Gregers, så sig om efter en anden bolig
ved siden af sin fædrenegård.
Således synes herregården Gråsten først at være opstået
i reformationstiden [1]. Den lå i Troldslyk, midt på halvøen,
hvor denne skyder sig ud i øst, mellem norets inderste vig
og Sildkulen; i den såkaldte „Lilskov“ ses endnu et spor af
dens sydlige grav. Af jorder lå kun selve Troldslyk og
Horskobbel, den nuværende fredskov Dyrehaven, til dens avl; en
del kådnere, som boede spredt langs Alvnor og vistnok drev
fiskeri i dette, forrettede det daglige arbejde.
Det var et dejligt sted, omgivet af skov og vand,
saltvandsvige, småsøer og skovbække. Mellem bakkerne, som
trindt omgiver denne plet, snoede sig en gammel landevej,
over Nalmaj bro, op over Troldslyk, hvis højeste punkt her, i
skovbrynet, bærer det gamle navn Konkel (jydsk: en højde);
derfra ned til en lille skovbæk og langs norets bred, over
talrige vandløb, nordpå til Fiskbæk og Adsbøl. Det var dog
vistnok en såre lidet befærdet vej; hovedvejen gik fra Rinknes
over færgen ved Egernsund, gennem Broagerland til
Sønderborg, eller længere nordpå over Tyrsbøl og Kværs mod øst
og nord. Som Gråsten fra først af havde været et ensomt
jagthus, var det nu et afsides herresæde, som aldrig nævnes i
den tids breve eller aktstykker.
At Gregers Ahlefeldt imidlertid ofte opholdt sig her og
yndede stedet, fremgår af forskellige træk. Således siges det,
at han satte særlig pris på præsten Hans Hvid, som 1548
beskikkedes til sognepræst i Ullerup og Adsbøl, og han såvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
