- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
380

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gregers (Hansen) Ahlefeldt gjorde Gråsten til sit
hovedsæde; han samlede strax efter sit ægteskab bøndergodset i
Adsbøl og Fiskbæk, idet han gav andet omkring i Sundved
og på Als i mageskifte til hertug Hans af Sønderborg, som
ved denne tid søgte at samle hvad han kunde overkomme til
sine avlsgårde. Kort efter nedlagde Gregers disse byer og
gjorde deres jorder til hovedgårdsmarker, de nærmeste
henlagdes til Gråsten, af de øvrige oprettedes avlsgården Fiskbæk.
Der blev en del kådnere tilbage med større eller mindre
jordlodder, medens det iøvrigt foruden dem blev pålagt de Søgård
bønder i de omkringliggende byer at gøre hoveri til de nye
gårde [1].

Samtidig indtraf det uheld, at gården Gråsten i Troldslyk
nedbrændte; ilden udbrød onsdagen den 30. November 1603,
om aftenen kl. 8, og lagde hele gården med sædehus og lader
i aske. Som naturligt, flyttede Gregers nu gården over på
den anden side af noret, hvor de fleste jorder nu fandtes.
Han valgte en holm nær norets nordøstlige bred og opførte
her ufortøvet den nye ladegård; den kaldtes Vandrod, et ikke
ualmindeligt navn for en lavtliggende, skovryddet jordlod.
Allerede ved st. Hans tid 1604 var de nye bygninger opførte.

Den unge junker lod det dog ikke blive ved disse store
forandringer. Han lod skoven rydde op over markerne;
levningerne af den, nordvest for Fiskbæk kobler, kaldes endnu
„Roden“. Adsbøl bymark var delt ved bækken; hvad der lå
øst for den, lå endnu til byens kådnere eller præstegården,
resten var bleven herregårdskobler. Kun en mindre skov ved
Nybøl nor blev her stående; den kaldtes Stages skov, ligesom


[1] Det påstås i reglen, at også landsbyen Bøgskov ved denne lejlighed blev
nedlagt og avlsgården af dette navn oprettet; efterretningen stammer fra Gude, der dog
fremsætter den i usikre udtryk, som tyder på, at hans kilde her var tavs (s. 80).
Gården nævnes dog først langt senere; 1633 forekommer endnu en gårdmand fra
Bøgskov som vidne i en trætte; han siges at tilhøre Fredrik Ahlefeldt. Den er da også
rimeligvis oprettet af den anden linje af Ahlefeldterne. Endnu 1725 mindedes det, at
den „vor vielen Jahren“ var opstået af en landsby, hvad der ikke siges f. ex. om
Fiskbæk eller de ældre gårde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free